Vildt at tænke på - for så gammel er jeg da ikke... Alder er noget underligt noget - jeg har ikke noget imod at blive ældre, alternativet er jo heller ikke ligefrem tillokkende :o)
Jeg synes dog det er lidt vildt at tænke på, at jeg jo selv kan huske da min mor havde den alder jeg har nu - ergo må mine drenge jo også kunne huske det, når de engang bliver voksne.
Det er altså en sjov tanke... De forklaringer og det vi foretager os, vil være de minder, der kommer til at stå stærkest for dem. Apropos minder, var det også det, der påvirkede min fødselsdag i år.
Fødselsdagen i år, var nemlig den første uden min mormor omkring bordet. Men hun var med på så mange andre måder, både i tankerne, kagerne og pynten...
I fødselsdagsgave af min morfar (og mormor) fik jeg nemlig min mormors gamle håndskrevne kogebøger - mere værdifuld gave findes ikke.
Min mormors bagværk og kokkekunst er nemlig duft- og smagssporet til de fleste af mine barndomsminder.
Jeg forsøgte mig derfor allerede weekenden efter min fødselsdag (hvor jeg havde inviteret til brunch) med opskriften på min mormors brune lagkage.
Den kage var nemlig en del af min fødselsdag fra 0-18 år.
Der var desværre ikke mål på alle ingredienserne, men det lykkes næste at ramme min mormors udgave
Hvis jeg får den helt perfekt en dag, skal jeg nok dele opskriften her på bloggen ;o).
Siden jeg flyttede hjemme fra (og måske endda lidt før) fik jeg også gerne en buket liljekonvaller fra min mormor til min fødselsdag.
I år kunne jeg nyde, dem som hun for år tilbage gav mig med løg. Helt symbolsk har der aldrig været så mange som i år.
For at strække deres sæson lidt længere gav jeg mig i kast med en karton udgave, der heldigvis blev helt vellykket ;o)
dejlig, så ung! :0) jeg synes, din kage ser meget lækre ud, du må gerne dele opskriften nu :0) det er godt at holde fast i nogen ritualer og give den vidre til vores egen børn... jeg håber at du ellers har nydet din fødselsdag- tillykke med det lidt forsinket :0) kh ulrike
SvarSlet