Da min far lørdag formiddag meldte sin ankomst til eftermiddagskaffen, blev vi enige om at det skulle være uhyggeligt!!!
Drengene - eller skal jeg sige spøgelset og zombie-skellettet - stod klar til at modtage morfar da han kom. Han var helt med på legen og fik endda en økse i nakken ;o)
Menuen vi havde fået lavet var med stor hjælp fra Pinterest (se evt. mit Halloween board her) var:
Bananspøgelser (bananer med chokolade)
Heksekoste (saltstang og ost)
Øjne (snebolde med sukkerøjne)
Små græskar (Clementiner med sort tusch)
Levende småkager (småkager med sukkerøjne)
Blodsprøjter (engangssprøjter med saftevand)
Flade mumier (Rugbrød udstukket med honningkagemand-form belagt med ost i strimler)
Runde mumier (dåse sodavand med malertape og øjne)
Edderkopper (slikkepinde og sorte piberensere)
Uhyggelige sprøde spøgelser (kyskager med chokolade øjne)
Edderkop-kager (cupcake med edderkop lavet af Oreos-kiks, sukker øjne og lakridssnørre)Da morfar kørte hjem igen fik vi farvelagt de Halloween tegnebogsark jeg havde printet hjemme fra - og efterfølgende indrettet hus til Jacobs bamseven - men det hus fortjener sit eget indlæg...
Det er sjovt så stort Halloween er ved drengene - det har forlængst overgået fastelavn!?!
Om det er fordi de er drenge - eller fordi tiden er en anden end da jeg var barn (puha, der lød jeg gammel!) ved jeg ikke...men jeg kan nu godt forstå, at de bliver fanget af det - det gjorde jeg også da jeg hentede inspiration. Halloween er altså noget mere aktionpræget end fastelavn når man er 5 og 8 år og synes zombier, skelletter, spøgelser m.m. er det sejeste i verden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar