Jacob havde indbudt alle drengene fra hans gruppe i børnehaven til 5 års fødselsdag - som en af dem så fint sagde da jeg hentede Jacob i torsdags "Jeg kommer - for jeg har en tission"...der gik lige lidt inden jeg fik oversat den til invitation - skøn alder de har lige nu, men også en med masser af energi! Det fik vi at mærke i går ;o).
Ikke overraskende var der bestilt (endnu en) temafødselsdag - Avengers. Med en kreatosset mor sker det selvfølgelig. Elsker at arrangere børnefødselsdage ;o)
Som det efterhånden er tradition herhjemme havde jeg lavet loftpynt (model findes her).
Derudover har vi haft gang i perlerne (efter disse modeller)
På bordet var en tavle-voksdug fra Stof & Stil - billig, genial og nem at få til at passe i et hvert tema!
Derudover havde jeg syet en løber Avengers-stof (købt i denne web-butik) og pyntet med Jacobs Avengers våben.
Menuen stod på hjemmelavede hotdogs (for dem kommer Spiderman åbenbart med til de andre superhelte?).
Dertil fik de vandflasker (eller superhelte energi), med nye etiketter jeg blot havde lavet i word med billede fundet via google-søgning. En ½ liters flaskes omkreds passer nemlig lige med den smalle side på et A4 papir.
Slikposerne blev lukket med klistermærker fra en malebog - og jeg havde printet malebogsark ud herfra
Rundt i køkken alrum hang hænder fra Iron Man og Hulk sammen med Captain Americas skjold og Thors Hammer (jeg havde fundet billederne ved at søge på "lampe+iron man", "lampe+hulk" osv.). Printene var hængt op med elefantsnot.
Efter frokost stod den på "superhelte-træningslejr". Drengene skulle igennem forskellige prøver opkaldt efter Avengers figurerne.
1. Black Widow. Her skulle de se om de kunne liste sig forbi "laser-trådene" uden at røre dem
2. Iron Man. Her var opgaven at springe så langt som muligt
Det gav lidt udfordringer ;o)
4. Hawkeye. Her var opgaven at skyde pilen ind i fodboldmålet.
...og holde afstand og kø-kultur ;o)
5. Thor. Her var opgave at mestre Thors våben...
6. Hulk. Det var den sidste post - hvor de skulle bruge alle deres kræfter for at "befri" slikposerne fra papkassen
Når alle seks opgaver var fuldført var der diplomer
...og cupcakes (og forældrekaffe) imens dem der havde lyst kunne se "Lego-superheroes" på fjernsynet (=med rolig forældrekaffe) eller lege videre på værelserne.
Kagerne var små squash-cupcakes efter nedenstående opskrift, alle med cremecheese frosting - nogle med flag, sukkerpynt og nogle med hjemmelavet pynt:
Ingredienser (til ca. 20 stk.)
300 g mørk farin
2 dl olie (uden smag, fx. raps eller majs)
4 æg
275 g mel
1 tsk. vanilie
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
1 tsk natron
2 tsk kanel
ca. 300-350 g squash (fint revet)
2 dl olie (uden smag, fx. raps eller majs)
4 æg
275 g mel
1 tsk. vanilie
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
1 tsk natron
2 tsk kanel
ca. 300-350 g squash (fint revet)
Farin og olie røres sammen, derefter resten i - det er ikke nødvendigt at bruge elpisker...
Bages i ca. 20 min. ved 180 grader (varmluft)
Når de er kolde pyntes med:
Frosting: 200 g flødeost (fx. buko eller Philadelphia)
100 g smør
500-700 g flormelis
1 tsk vaniliesukker
evt. farve, hvis det ønskes - lidt revet citronskal (øko) er også lækkert dertil
100 g smør
500-700 g flormelis
1 tsk vaniliesukker
evt. farve, hvis det ønskes - lidt revet citronskal (øko) er også lækkert dertil
Jacob havde en dejlig fest (der endda sluttede med at bedstevennen kom og overnattede). Moderen (og faderen) glæder sig over at der er tre måneder inden næste børnefødselsdag ;o)
Elsker at kunne finde så meget inspiration på Pinterest - du finder link til min opslagstavle om fødselsdag lige her.
Hvor ser det godt ud.
SvarSletDet må være en fornøjelse at være til fødselsdag hjemme hos jer, hvor er bliver gået "All in" på temaerne :)
Kh. Linette
Tak Linette - drengene havde vist en god dag, deres forældre havde i hvert fald svært ved at få dem med hjem igen ;-)
SletDu er simpelthen så vild med de temaer...er sikker på drengene nød det i fulde drag :-)
SvarSletTak - det tror jeg - midtpunktet var i hvert fald ovenud tilfreds og så er det det hele værd ;o)
SletTak for en dejlig fødselsdagsberetning -- og sikke en indsats du har leveret! :-)
SvarSletVelbekomme ;o) Det virker nu ikke sådan når forberedelserne er noget man nyder og afstresser ved ;o)
SletHold da op - sikke en fantastisk og GENNEMFØRT temafødselsdag. Gad godt at have været med som gæst :-) Sikke et arbejde du (og farmand!) må have lagt i det. Tak fordi du deler - det er MEGET inspirerende :-)
SvarSletTak - det kunne da også have været hyggeligt med lidt flere piger ;o). Velbekomme - dejligt at du finder det inspirerende ;o)
SletSikke en fantastisk fødselsdagsfest! Vi skal have børnehaven til fødselsdag om en mdr og har lyst til at plagiere det hele ;)
SvarSletTak - gør endelig det - det er årsagen til at jeg deler ;o) Rigtig god fest om en md. - din kage bliver nok noget mere kreativ end min ;o)
SletWow! Hvor er det bare gennemført! Respekt ;)
SvarSletTak Pia - synes det er sjovt at planlægge, så ender næsten altid med at gå "all-in" ;o)
Slet