Som jeg nævnte i forrige indlæg stod weekenden på syning, hygge og snak.
Jeg elsker disse weekender, jeg deler med Gitte, Lena og Libbie. Denne gang var fjerde gang vi mødtes på denne måde. Weekenderne giver et kreaboost, men samtidig får vi også snakket igennem. Af emnerne at dømme skulle man ikke tro at det "kun" er fjerde gang vi mødes på denne måde - og at Blogland er skyld i at vores veje krydses. Jeg værdsætter de weekender højt og nyder at vi alle har forstående mænd, som Libbie så rigtigt skriver burde være enhver kvindes ret ;o)
Denne gang havde jeg min nye maskine med. Der røg ikke helt så meget igennem maskinerne som der plejer ved mig - men jeg nød virkelig at sy med en symaskine, der rent faktisk kunne lave pæne detaljer.
Det kom bl.a. Jacob til gode - han fik et sæt bestående af hættebluse og hængerøvsbukser i mælkedrengestrib med pressefolder
Blusen er syet i stribet bomuldsjersey fra Stof & Stils restebunke tilsat en lidt kraftig gråmeleret jersey og solskins gul rib. Alle pyntesting er syet med gul tråd.
Mønsteret er fra Ottobre 4/2013 (model 26).
Jeg er vild med at den nye symaskine har overlock-sting, så jeg slipper for at døje med tvillingenål og oplægninger der ruller!
...og når det nu er drengetøj, synes jeg også det sting gør udtrykket mere råt - det kan jeg godt lide.
Mærket er syet på et stykke skin-look-alike-jersey.
Bukserne er efter ottobre mønster (også 4/2013), dog tilrettet en del i forhold til originaludgaven (nr. 27). Jeg droppede de indvendigelommer tilføjede pressefolder, samt lang ribkant i ben og talje.
Den nye symaskine har et tredobbelt ligud-sting (elastisk) - det kommer jeg til at bruge meget tror jeg! Er vild med syningen fremstår mere markeret.
Jeg var meget spændt på hvad Jacob ville sige til et sæt uden print - men hætten gjorde en forskel for ham.
Han ELSKER det og synes han er så sej i det! Det var på i børnehave i dag (ordre fra modellen) - og alle vi mødte på vejen fik at vide at han havde fået nyt tøj...med hætte!
Det var heldig at tøjet tog alt opmærksomheden, for han skulle afleveres i Ældstehuset (der hvor "de store" i børnehaven går) pga. af vinterferie var alle børnene nemlig samlet i dag....mon jeg skulle skynde mig at sy endnu en bluse i aften og satse på en nem aflevering igen i morgen? En ting er sikker - men den modtagelse skal han have endnu en hættetrøje! ;o)
Og så glæder vi os ellers til onsdag eftermiddag, så vi får lov at holde lidt vinterferie!
Hvor er det et lækkert sæt og sikke lækkert det lyder med en krea weekend :-)
SvarSletTak - det kan også virkelig anbefales!!
SletJa det er bare så skønt med gode kreaveninder og wekender, det giver god energi på kontoen og der er tid til at få noget kreeret.
SvarSletEr hel vildt med blusen, fede farver du har sat sammen:-)
Kh Trine
Det er det nemlig. Mange tak Trine ;o)
SletSuper sejt sæt, kan godt forstå det faldt i god jord.
SvarSletMona
Tak Mona ;o)
SletDu har så ret Pia, vi er gode for hinanden alle 4!
SvarSletDerfor SKAL vi også gerne mødes inden sommer igen :)
Sættet blev mega sejt, så måske jeg også skal kaste mig over en hættetrøje til Victor, han synes nemlig stadig det er mega cool og især med sin cap indenunder...jo jo
Det er vi nemlig! ;o) Ja - det må du. Har også en plan om en til Mads ;o)
SletDet er altså også et fedt, fedt sæt! Kan godt forstå at han er glad :-) Hvad er det for en ny maskine? Min gamle Bernina fra '93 har talte dage, så jeg trænger sådan til en ny. Kram!
SvarSletTak Bodil - det er en Pfaff Expression 2,0 - kan virkelig anbefales! ;o) Knus Pia
SletFantastisk flot sæt!
SvarSletDen gule kant er lige mig :-)
Tak - ja, jeg kan altså heller ikke rigtig få nok af gul ;o)
SletSå cool det sæt. Det købte jeg sørme gerne i n shop et sted;-)
SvarSletSødt at AAAAAAALLE så skal høre om det nye outfit;-)
Kh J
Tak, hvor er du sød Jonna. Ja - så ved man da at det er godkendt ;o)
Slet