tirsdag den 9. oktober 2012

Efterår...og indretning af stue...

Der er nu noget særligt ved efteråret, farverne, traditionerne og ikke mindst vejret, når det viser sig fra den rigtige side. Det gjorde det da vi var i Berlin, så på flere af vores cykelture måtte jeg altså af og fylde lommerne med de flotte store kastanjer vi kom forbi over alt.

Desværre var det ikke lige det Mads gad at lave sammen med mig i sidste weekend, men efter aftensmaden i dag foreslog han det selv - og jeg greb lige muligheden for lidt mor-søn-hygge mens faderen fik tildelt opvasketjansen (en ret god deal jeg lige lavede der, ikke?).
Mads fik lavet en masse søde dyr, som fik øjne og mund. Lillebror kom også forbi og kiggede med - men han har lært at passe på når mor har værktøjet fremme, så han kom med sikkerhedsbriller på ;o)

Det endte med at drengene kom lidt senere i seng end normalt, men mon ikke det går? - det gælder jo om at gribe chancen når endelig den er der...

Ellers går jeg så småt og drømmer om indretning af vores stue. Hvor glæder mig til at skulle igang med det!
En del af drømmene er jeg måske endda heldig at kunne få opfyldt med lidt held, jeg krydser i hvert fald fingre for at heldet vil tilsmile mig i den kommende tid - for se lige hvad hvilke skønne Give Aways, der er kører i Blogland i øjeblikket!

Jeg har altid drømt om et ægtegevir i stuen (se evt. vores tidligere kompromis her), men efter at have læst set søde Pernilles Give Away lige her, er det da en kastestang fra en dåhjort, der skal være vores næste kompromis (hvis jeg er heldig) eller måske et skind...


Jeg har i hvert fald kastet alle lodderne i puljen og krydser fingre!

...og nu vi er igang med at indrette stuen ville jeg elske at sætte et super flot søskendebillede af mine guldklumper op på væggen - mon ikke Dorte er kvinden for den opgave? Jeg krydser fingre for at jeg får mulighed for at teste det (her)!


8 kommentarer:

  1. Jeg krydser fingrer for dig Pia!
    Du kan vinde billedet så taget jeg skindet :)

    SvarSlet
  2. Haha, super gode løsninger på den med gevirer. Vi kører samme løb herhjemme - jeg er i det hele taget lidt skør med at få naturen indenfor. Et skind står virkeligt højt på ønskesedlen, men ikke hos min bedre halvdel (vi er heldigvis super enige omkring de "store" ting - borde, stole, sofa og den slags, men med detaljerne..suk!).
    Krydser fingre for dig ;-)
    Kh. Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som herhjemme - for det meste er vi da enige om de store ting ;o). Tak, Trine. Kh. Pia

      Slet
  3. Jeg leder forgæves efter kastanjer, for det er også min plan, at vi skal i gang med dyrene i efterårsferien. Det er nu super hyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvor vi bor er der heller ikke rigtig nogle træer, så derfor blev lommerne fyldt i Berlin, for ja - det er bare hyggeligt ;o). Håber du finder nogle - så I også kan lege ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...