søndag den 2. oktober 2011

Der bor en bager...

Heldigvis var humøret bedre ved Mads i dag. Vi startede nemlig dagen med at snakke (og se far) via FaceTime...genialt at det kan lade sig gøre at se hinanden selv om vi sidder 11 timers flytur fra hinanden (og 9 timers tidsforskel). Da der er gratis internet på hotellet, var det tilmed gratis. Mads havde derfor mulighed for at snakke alt det han ville, vise tegninger og legetøj. Selv Jacob kunne finde ud af at "tale" med far. De klappede kage og vinkede til hinanden. Dejlig start på dagen :o)

Ellers hyggede vi os bare i dag. Vi legede alle tre (ja, det kunne lykkes!) med Duplo LEGO og biler. Om eftermiddagen skulle vi ha' gæster. Min veninde, hendes Mand og deres dejlige søn (1 md. ældre end Jacob) kom forbi til kaffe. De skulle egentlig ha' været forbi til Jacobs fødselsdag, men der var fødselsdagsbarnet og hans storebror jo desværre syge - derfor tog vi revance i dag. Jeg havde regnet med, at vi bare lavede den nemme løsning og lod bageren levere brødet...men nej, den gik ikke! Mads VILLE bage...det er aldrig sket før (han plejer at skal lokkes lidt for at hjælpe). Og han tabte ikke engang interessen!?!


Han lavede faktisk det hele selv, pånær frostingen...og han var pavestolt bagefter. Hvilket han da også havde god grund til at være:


Mads havde bestemt menuen, så imens cupcake-bageren var igang klarede jeg de andre dele, boller og frugt:






Jacob derimod tog lidt forskud og guffede pærer, bolle og mariekiks imens han fulgte storebrors arbejde med stor interesse:



Fødselsdagsbarnet (hvis vi da stadig kan kalde ham det) fik et par skønne gaver, en rigtig fin skamle (pyntet af min veninde) og de fineste Navnesnor fra Linedyr.





...der findes nu ikke noget som hjemmelavede gaver, bare tanken om tiden giver lagt i gaven varmer ;o)

I morgen kalder hverdagen igen...er bare slet ikke klar til at sige farvel til det skønne (sen)sommervejr og go' dag til mandag. Er også noget spændt på om det lykkes at møde til tiden i morgen...!

2 kommentarer:

  1. Han da bare sej i et køkken ;)

    Dejligt med lidt far tid på den måde :) Og så bare det at Jacob fik noget ud af det.. :D

    SvarSlet
  2. Ja, han overtager nok snart aftensmaden (man har vel lov at drømme lidt) ;o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...