Sider

tirsdag den 7. november 2017

Julen sig nærmer...

...og det hurtigere end den plejer herhjemme. Jeg har købt en stand på et julemarked for allerførste gang. Nu hvor jeg så småt nærmer mig deadline for produktion, kan jeg godt mærke nerverne begynder at melde sig.

En ting er at lave gaver til venner og familie - men at lave noget, folk rent faktisk skal betale penge for...?!

Jeg er så småt ved at have styr på det praktiske...tror jeg :-)
PMV-virksomhed oprettet, Mobilepay bestilt, kassebilag og poser indkøbt - hvad mere er godt at have styr på/med til et julemarked?

Da jeg bestilte standen, var jeg lidt usikker på, om jeg ville synes det var "træls" at lave ting til et specifikt formål. Jeg er nemlig ikke så struktureret - særligt ikke når det kommer til det kreative. Men det har vist sig at være meget inspirerende, så jeg er faktisk endt med at have et meget mere varieret udbud end jeg havde forventninger om.

Julemarkedet afholdes på:
Jeg har en stand den sidste weekend i november (25./26. nov. 2017) begge dage fra kl. 10-16


Med på standen kommer både lidt keramik, papirklip og ting jeg har syet.

Den næste tid, vil jeg forsøge at sætte lidt gang i bloggen (igen) ved at vise lidt at tingene frem.
Noget af papirklippet har jeg endda huset at få regnet skabeloner til, så mon ikke de også finder vej til bloggen.

Skabelon på julebuk, juletræ og flag kan i hvert fald findes som pdf-fil klar til print lige her.

 
Juletræerne kan, som ovenfor, laves i flere forskellige farver og så sys sammen på ranke. En ranke af både julebuk, træ og flag er også ret fin.


Flagene er søde som ranker og som ophæng på juletræ - når flagene holdes for sig vil de også kunne bruges som pynt ved fødselsdage...




Ingen kommentarer:

Send en kommentar