Sider

søndag den 3. august 2014

Snart skolestart... (inkl. DIY/mønsterark)

Om godt en uge er vi tilbage i rammerne med at møde i skole senest kl. 7.50. Synes ferien er fløjet afsted og kan ikke rigtig forstå at min "lille" dreng nu snart begynder i 1. klasse!?!

I tirsdags havde Mads og jeg en ikke helt planlagt mor/søn-tur til Holstebro. Pga. vand-leg var der kommet vand i hans øre - og deraf betændelse (der heldigvis viste sig nemt at kunne behandles) i det øre han fik "lavet" i midten af juni.

Egentlig kunne vi have "nøjes" med et besøg ved en ørelæge, men da jeg havde ringet til fire forskellige der alle havde ferielukket valgte vi at gøre en tur ud af det og kørte til sygehuset.

Heldigvis var det den læge, der også foretog operationen der var på arbejde - han har altså en stor stjerne ved Mads ;o)

Inden vi tog på sygehuset var der tid til en frokost og lidt kreashopping, så da vi kom hjem blev køkkenalrum forvandlet til krearum (der var nemlig ca. 35 grader i krearummet) og jeg hyggede med papirklip


Og drengene med de nyindkøbte klistermærker - og de fik lavet hver deres Chima kasket/solhat (hvis du ikke selv skulle kunne se at det er det der er tegnet på hatten og kasketten) ;o)


Jeg elsker sådanne eftermiddage, hvor de har ro til at sidde og lydniveauet rent faktisk er så vi kan snakke samtidig - så skidt med at det endte med koldskål til aftensmad fordi vi glemte tiden...det er altså sjældent at de begge gider sidde stille i to timer!?! ;o)


Jeg har forsøgt at lave et mønsterark (pdf-fil) til ranken, hvis du også har lyst til at lave lidt skolestart-pynt ;o)

6 kommentarer:

  1. Godt at det ikke var værre med øret. Og dejligt med så lang krea/hyggetid med begge dine drenge.
    Og sikke en fin ranke du endnu engang har lavet - og tak fordi du deler.

    Kh Maria (min-mors-mirakler)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gjorde dagen lidt bedre at det var nemt af få væk igen ;o)

      Slet
  2. ØV med øret men fantastisk at I formåede at få noget godt ud af det. Din lille uro er da simpelthen bare for sød.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det er en skam at han skal døje sådan med et - heldigvis er der lys forude. Tak ;o)

      Slet
  3. S super med DIY. Du skal ikke høre for, hvis du med tiden laver flere af dem;-):-)

    SvarSlet