Sider

søndag den 22. juni 2014

Monsterkager og grønne larver...

I fredags var Jacob og jeg til sommerfest i børnehaven - jeg var på kageholdet. Efter bestilling fra Jacob skulle vi have lyserøde kager med. Så det blev til squash cupcakes med frosting:


Opskrift på selvekagerne:

Der bliver ca. 20 alt efter størrelse

Ingredienser
300 g mørk farin
2 dl olie (uden smag, fx. raps eller majs)
4 æg
275 g mel
1 tsk. vanilie
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
1 tsk natron
2 tsk kanel
350 g fint revet squash (kan erstattes med gulerod)

Farin og olie røres sammen, derefter resten i - det er ikke nødvendigt at bruge elpisker...

Bages i ca. 20 min. ved 180 grader (varmluft) - kan pyntes når de er kolde


Frosting opskrift:

200 g flødeost (fx. buko eller Philadelphia)
100 g smør
500-700 g flormelis
1 tsk vaniliesukker
revet citronskal (øko eller sprøjtefri overflade)
evt. farve, hvis det ønskes

Blandes sammen - og her er en elpisker et must for at få en jævn masse.
Ta' smør ud at køleskabet i god tid. Resultatet bliver bedst, hvis det har skuetemperatur når du går i gang

Kagerne blev godt modtaget - det var de første der blev udsolgt. Heldigvis nåede Jacob lige selv at få købt en, ellers er jeg sikker på der havde været drama og dyb krise!!!

Da jeg kom til festen var Jacob og en af vennerne i fuld gang med leg i sandkassen. Blev straks kaldt derover - de have sat gryde, og spande på en lang række og lagt pinde og plader imellem...


Det var den grønne larves huse - den have både børnehave, hus, sommerhus, bibliotek og et sted at handle ind - fantasien fejler intet - utrolig så lidt der nogle gange skal til god leg. Tror de havde været igang i flere timer ;o)


2 kommentarer:

  1. Hvor er det nogle vilde og sjove kager! Dem tror jeg helt sikkert jeg skal afprøve - tak for opskrift. :-)

    SvarSlet