Sider

mandag den 30. juni 2014

Smagen af sommer...

Smittet af diverse blogs og ikke mindst Instagram...


...har vi også været igang med at forsøge os med en omgang hjemmelavet Hyldsblomstsaft.

Det var jo SÅ nemt - og bestemt ikke sidste gang! Drengene kunne slet ikke vente med at smage saften til den var foreviget ;o)


Hyldeblomst smager virkelig af sommer - og så er det en saft, der er drøj i brug - ellers bliver den for parfumeret, hvis du spørger mig. Begge drenge elsker saften, så selv om den er drøj i brug varer den nok ikke hele sommerferien ;o).

Udover hyldeblomster er kornblomster også lig med sommerferie for mig. Jeg kan næsten ikke køre forbi en mark uden af stoppe


...måske fordi lige præcis den blå farve var min yndlingsfarve hele min barndom og stadig er blandt favoritterne.

En anden grøftekants blomst jeg har svært ved at køre forbi er lupiner - som desværre allerede er afblomstret de fleste steder :o(


Har du også ukrudt-favoritter?

lørdag den 28. juni 2014

Ridder lykke...

Bedst som jeg troede jeg var færdig med at sy baggy-bukser til Jacob blev jeg fristet af en fin denimjersey fra stofgaragen


Og når nu jeg alligevel skulle handle der, kom ridderstoffet med retur - og ja, så måtte han altså have endnu et sæt. Ærmer og lommefoer er ensfarvet turkis jersey, ribkanter er orangerib fra Stof & Stil.

Pyntesting er syet med neonorange sytråd, ligesom jeg har tilsat lidt neon piping ved raglan-ærmerne og lommerne.





fredag den 27. juni 2014

Weekend når det er bedst...

Endnu en papirranke så dagens lys i sidste weekenden - denne gang inspireret af dansk sommer og Libbies nyerhvervelse...


Rabarber og Lavendler blev høstet i haven. Lavendlerne fik plads i vase og rabarberne blev til grød efter Mads' ønske.


Inspireret af Pia fik jeg også lavet en QR-kode til internettet i mine forældres nye sommerhus. Lena henviser her til en QR-kode generator ;o)


Godt det nu er ferie - elsker god tid til kreahygge! ;o)

tirsdag den 24. juni 2014

Fødselsdagsgave...

Når en af drengenes kusiner inviterer til fødselsdag og skriver sommertøj på ønskesedlen, ja så kalder symaskinen næsten selv ;o)


Et sæt bestående af bukser, t-shirt og nederdel blev det til...

Hjertestoffet fik jeg af Gitte til sidste kreaweekend, og det på ærmer og i lommer fra Libbie. Man burde faktisk sætte en bytte-rester-jersey-leg igang, nogle gange er det lige præcis de små rester der kan inspirere andre til nye projekter ;o)



søndag den 22. juni 2014

Monsterkager og grønne larver...

I fredags var Jacob og jeg til sommerfest i børnehaven - jeg var på kageholdet. Efter bestilling fra Jacob skulle vi have lyserøde kager med. Så det blev til squash cupcakes med frosting:


Opskrift på selvekagerne:

Der bliver ca. 20 alt efter størrelse

Ingredienser
300 g mørk farin
2 dl olie (uden smag, fx. raps eller majs)
4 æg
275 g mel
1 tsk. vanilie
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
1 tsk natron
2 tsk kanel
350 g fint revet squash (kan erstattes med gulerod)

Farin og olie røres sammen, derefter resten i - det er ikke nødvendigt at bruge elpisker...

Bages i ca. 20 min. ved 180 grader (varmluft) - kan pyntes når de er kolde


Frosting opskrift:

200 g flødeost (fx. buko eller Philadelphia)
100 g smør
500-700 g flormelis
1 tsk vaniliesukker
revet citronskal (øko eller sprøjtefri overflade)
evt. farve, hvis det ønskes

Blandes sammen - og her er en elpisker et must for at få en jævn masse.
Ta' smør ud at køleskabet i god tid. Resultatet bliver bedst, hvis det har skuetemperatur når du går i gang

Kagerne blev godt modtaget - det var de første der blev udsolgt. Heldigvis nåede Jacob lige selv at få købt en, ellers er jeg sikker på der havde været drama og dyb krise!!!

Da jeg kom til festen var Jacob og en af vennerne i fuld gang med leg i sandkassen. Blev straks kaldt derover - de have sat gryde, og spande på en lang række og lagt pinde og plader imellem...


Det var den grønne larves huse - den have både børnehave, hus, sommerhus, bibliotek og et sted at handle ind - fantasien fejler intet - utrolig så lidt der nogle gange skal til god leg. Tror de havde været igang i flere timer ;o)


lørdag den 21. juni 2014

Sommerkjole

Til sidste kreaweekend var en af produktionerne en sød lille sommerkjole til niecen:


Detaljen med de små pynteærmer måtte jeg afprøve da jeg så den i Ottobre 3/2014.

Stoffet er fra Stof & Stil - tidligere kollektion, men så det for godt 14 dage siden på restebordet - mit har
dog ligget i skabet længe ;o).


Inden jeg afleverede den til niecen var Jacob børnehaveveninde med på at stå model


...er sikker på at jeg har en aftager, hvis niecen og hendes forældre ikke kan lide den ;o)

onsdag den 18. juni 2014

Mangler den dreng snart mere tøj?

Ja - han er DRENG, det vil sige at sommer ofte er lig med to sæt tøj dagligt ;o)

Endnu et sæt "Relaxed fit" (ottobre 3/2014) er det blevet til.


T-shirten har Libbie næsten leveret alt stoffet til, i hvert fald det på mave og ærmer...elsker at bytte stof ;o)

Stoffet jeg har brugt til bukserne kan jeg ikke huske hvor stammer fra. Det har ligget i skabet længe, da jeg synes meleringen af stoffet var for grov. Til dette formål er det helt perfekt. Tænker Håber det hjælper med at skjule lidt af de pletter bukserne bliver udsat for i løbet af en dag ;o)


For at bukserne ikke blev helt som de andre jeg har syet efter samme mønster (her og her) har jeg tilføjet en syning foran og et foldet kantbånd i højre side.

Overvejer lidt om jeg skal forsøge mig med en pige-udgave af mønstret - min ikke det kan lade sig gøre ved at tilføje lidt feminine detaljer?

tirsdag den 17. juni 2014

Jeg er fart!

Den sætning har vi hørt et par gange herhjemme efterhånden.

Jacob er kommet i "Cars"-perioden og er allerede begyndt at snakket om hans Cars fødselsdag (han fylder først 4 år til september) og vi læser ca. "Biler" hver anden gang til god nat historie.

Derfor var han da også ret godt tilfreds da han fik et "Cars" sommersæt


Jeg har brugt strygestof fra Stof og stil til "95". Det ternede jersey har jeg købt ved stofgiganten.dk

Han var helt med på at få taget billeder efter bad...lige indtil han så en myre!!!


Så måtte vi flytte location - og så fejlede humøret intet


...hvem skulle tro at han går i en børnehave med en stor naturlegeplads med egen skov ;o))))

mandag den 16. juni 2014

Lovebirds

Inspireret af Jacob og børnehavevenindens lille blomster-plukke tur har jeg været igang med papir, saks og lim igen


Det var så hyggeligt at være med de to små på tur...og ikke mindst lægge øre til deres samtale. Elsker den alder de har lige nu!




Resultatet blev rigtig fint - elsker blomster og at de er gratis og plukket af en af mine favoritter i sommermånederne gør dem absolut ikke mindre populære ;o)


søndag den 15. juni 2014

Hvornår laver du min bluse mor?

Det spørgsmål har jeg fået et utal af gange siden jeg lavede en dino-bluse til Mads' ven.

Skal jeg være helt ærlig har jeg aldrig rigtig været så vild med det print, så derfor har den aldrig stået helt oppe på listen over ting jeg har lyst til at sy. På krea-weekenden havde Libbie dog lige det rette stof til ærmerne - så nu har jeg en glad dreng!


Jeg lavede også et par shorts til med pressefolder og piping i siden, desværre var pasformen ikke den bedste på dem, så det er en ommer :o(

Mangler stadig at finde det rette mønster til shorts til Mads - kender du et godt mønster i str. 152?

Jeg fik også forsøgt mig med en top til mig selv på kreaweekenden


Toppen blev lige stor nok, så den bliver nok have-bluse fremover...man kan ikke ramme plet hver gang...

lørdag den 14. juni 2014

Ferie...

Ovenpå en hektisk tid på job trak vi stikket ud op til Kr.Himmelfart og tog en uge til Mallorca.

Mads skal igennem en operation næste onsdag med sit øre. Det betyder at pool, vand pjask og svømmehal er "no go" en del uger frem - derfor var vi enige om at han skulle have lov inden!


Jacob fik overvundet sin vandstræk allerede første dag (det er hans "lille" str. 28 på billedet")

Det er første gang vi er afsted på charterferie efter vi er blevet fire - og da drengene jo efterhånden har forstået sammenhængen mellem ferie/varme og is havde vi bestilt "All inklusive" hjemmefra. 

Sidst vi var afsted (før vi fik Jacob) havde vi bestilt halv pension og der nåede jeg at blive træt af hotel-maden inden ugen var omme.

Heldigvis blev vi positivt overraskede denne gang, da de kørte med tema aftner, så vi nåede bl.a. en sushi og en tapas aften


...og så var vi heldige at drinkkortet også var omfattet 

Drengene skulle i hvert fald have mickey mouse-drinks eller slush ice hver aften til Mini Disko - så måtte vi andre "nøjes" med Piña colada eller hvad der ellers lige fristede ;o)


Selvom badningen foregik i hotelpoolen, var vi også ved stranden et par gange - så fin en stand!




Drengene fik luftet deres nye sommertøj på turen.

Mads var særligt glad for sin "haj" t-shirt (som jeg vist ikke engang har fået vist frem før), da vi besøgte hajerne i Palma (akvarium)



Hel kreafri var ferien ikke, jeg havde nemlig taget med til lidt korssting - inspiration til mønstre har jeg samlet på pinterest, lige her.



Om snart 14 dage starter min sommerferie - jeg glæder mig og håber den danske sommer er med os ;o)

torsdag den 12. juni 2014

Når man ikke kan stoppe igen...

Noget af det bedste jeg tager med mig fra vores kreaweekender er lysten til at sy og ikke mindst bruge fra lageret.

Når vi er samlet er det efterhånden blevet en vane at vi slæber langt mere stof med end vi kan nå at bruge. Ret hurtig efter vi er ankommet ligger vores stof knap så pænt, men til gengæld giver stofkaos ny inspiration.

Det er altså noget andet at se stofferne på den måde frem for kastet ind lagt pænt sammen i skabet - og ja, så åbner det også muligheden for at bytte stofstykker indbyrdes :o).

Efter Pinseweekenden er jeg derfor fyldt med inspiration og lyst til at sy, så i stedet for et kig på et af sættene fra kreaweekend, får I altså det sæt jeg blev færdig med her til aften

Endnu et sæt "relaxed fit" til Jacob (Ottobre 3/2014).


Denne gang har jeg tilføjet neon orange piping ned langs siden - det synes jeg giver en fin detalje til bukserne...og ja, så blev jeg ret vild med petroleum/neon orange kombinationen på den t-shirt jeg lavede til det andet sæt.


Stoffet i lommerne har ligget længe og er bl.a. tidligere brugt til nogle af Jacobs første hjemmesyet bukser for snart 2½ år siden!

Bukserne har fået selskab af en t-shirt (også ottobre-mønster) syet af stofrester. For at binde sættet sammen har jeg valgt at bruge samme brune rib og bukse-stoffet på ærmerne og tilsat lidt neon orange piping ved raglan ærmerne.


Håber sættet falder i modellens smag ;o)

tirsdag den 10. juni 2014

Relaxed fit - superhelt

Et af "mine" sæt syet i Pinsen er til Jacob og er et rigtig reste-sæt.

Selvom det var over 25 grader da jeg kom hjem og Jacob kæmpede med hø-feber :o( skulle sættet på.

Både han og jeg har vist fået et nyt favoritsæt! ;o)


Bukserne er syet i en rest turkis Isoli jeg havde liggende, med neon piping ved lommerne, "superhelte-stof" i lommerne, orange pyntesting og gul rib fra Stof og stil.

Modellen havde Libbie også syet - og det måtte jeg altså også forsøgt mig med - det er "20. Relaxed Fit" fra Ottobre 1/2014.

T-shirten er syet i petroelum blå bomuldsjersey - og Ottobre (kan ikke lige huske nummer).





Jeg har tilføjet en ekstra høj rib i taljen, da Jacob ikke altid er helt med på idéen med baggy... På den måde slipper jeg også for bindebånd, så han selv kan klare toiletbesøg.

Kan allerede mærke at der skal laves flere af denne model!

Har også planer om at forsøge at lave den i fast-stof...tror det kunne rigtig fint og tror modellen (altså husmodellen ;o)) er smal nok til at klare det ;o)