Sider

mandag den 2. september 2013

En travl tid og en ny begyndelse...

Den sidste tid har været travl herhjemme.

Jeg havde sidste arbejdsdag i mit team i fredags, samme dag som vores lille dreng sagde farvel til vuggestue-livet. Selvom børnehaven deler lokaler med vuggestuen skulle han selvfølgelig have lov til at dele ud (og pædagogerne skulle da heller ikke snydes for en hilsen).

Desværre ramlede det hele lidt sammen med en masse overarbejde for at afslutte opgaver og en aftenmøde, så jeg måtte tænke kreativt. Løsningen blev et frugt-fantasi-dyr lavet på 15 minutter


Jacob var heldigvis godt tilfreds og der blev også spist op.

Desværre havde ingen af os mulighed for at møde senere så vi kunne være med når han delte ud. Men pædagogerne var så søde at tage en masse billeder.

Men det bedste var nu Jacobs håndtering. Da de havde spist sagde han "mig, færdig nu" hvorefter han tog to frø-hop på gulvet og sagde "nu, mig frø!" for så at forlade vuggestuen og løbe ned til hans nye gruppe i børnehaven, frøerne.

De var hurtigt blevet enige om at flytte hans ting ned i den nye garderobe og lade ham være "frø" resten af dagen. Så vi afleverede et vuggestue barn, men hentede et børnehavebarn.

Uha, det går altså bare alt, alt for stærkt med de drenge...hvordan kan det være at de bliver ældre med rekortfart, når forældrene ikke gør? ;o)

Heldigvis får jeg den næste måneds tid mulighed for at hygge lidt ekstra med drengene. Jeg har nemlig været heldig at få lov til at holde en måneds afspadsering inden jeg begynder i mit nye team. Det glæder jeg mig til, for 9 måneder med overarbejde er ved at sætte sine spor.

De 9 måneder har dog været gode, hvad angår kreativitet. Det er nemlig ofte sådan jeg slapper af, når der er stress på. Desværre har tiden/overskud ikke været det store til at få projekterne vist frem. Men det burde da være muligt her i september måned? ;o)

Rigtig god mandag - jeg vil stresse med at nå de sidste ting inden et spændende besøg i morgen, men mere om det senere...

8 kommentarer:

  1. Sikke en fin pindsvinefugl (for det ligner det altså). Det lyder dejligt og tiltrængt med en måneds afspadsering. Overarbejde er bare megahårdt, fordi det altid går ud over de vigtige ydertimer, og der skal ikke mere end et par timer til ugentligt, før jeg kan mærke det. Dog har jeg aldrig været oppe i din liga.

    SvarSlet
    Svar
    1. a, det er tiltrængt - skal dog lige af sted i morgen eftermiddag/aften til et kundearrangement, men derefter skal jeg heeeelt ned i gear ;o)

      Slet
  2. hvor lyder det dejligt, ja både med han er så klar til at blive en frø men også at nu har du lidt tid til at bare kunne tænke på dig selv og ikk alt det arbejde. :D

    SvarSlet
  3. Det lyder rigtigt dejligt og velfortjent med en måneds afspadsering! Det er SÅ sejt at du har kunnet være så produktiv trods overarbejde - hvad skal det ikke blive til, når du nu har fri :-) Og ja, det er altså skræmmende hvor tiden bliver af...

    Rigtig god idé med frugtdyret!
    Kram Bodil

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er slet ikke sikkert det bliver til så meget når jeg har fri. Jeg plejer at være mest produktiv når det går stærkt på arbejde, det er nemlig ofte der jeg har brug for at slappe af og tænke på noget andet når jeg kommer hjem ;o).

      Det er en sukkerfri institution, så man må tænke kreativt ;o).

      Knus

      Slet
  4. Fint, fint frugt dyr:)
    Åh en sød historie om vuggestue barnet der blev til en frø og dermed blev henter som børnehavebarn!
    Det går lige i mit hjerte sådan noget, kan lige se min egen knægt gøre det samme;)

    Åh, inden jeg ser mig om skal min vuggestue dreng også i børnehave... Måske derfor den søde lille historie gik ekstra ind i hjertet;)
    Men det er heldigvis først engang efter jul...det er der ko lang tid til!

    SvarSlet
    Svar
    1. De bliver bare så hurtigt store! Han var dog lidt ulykkelig da vi afleverede ham dagen efter - nu mente han nemlig at han skulle gå i ældstegruppen (altså sammen med de børn der skal i skolen næste år) - han vil fred i livet! ;o)

      Slet