Sider

lørdag den 31. august 2013

Hjemmelavede gaver...(hårde og bløde)

Er der noget jeg elsker, er det at lave gaver til babyer og børn. Derfor er gaven vi i morgen afleverer til niecen også mere eller mindre hjemmelavet. 

Søde Kathrine blev 1 år i onsdags - og det kom altså hende til gode at jeg forrig weekend kreahyggede med Libbie og Lena. Jeg fik nemlig syet en del tøj, der skal afleveres i morgen.

For det ikke skulle være lutter af bløde pakker får hun også et billede til værelset.


Det er lavet af tre fine postkort fra Søstrene Grene og neon dots (også fra Søstrene Grene) sat i en Ribba Ramme fra IKEA.

En af de bløde pakker indeholder dette sæt:


Buksernes grundmønster er Minikreas posebuks, tilføjet andre lommer og et "k" i strygestof.

De er syet i det blødeste babyfløjl tilsat orange rib og piping - jeg tror aldrig jeg bliver træt af dette look med kun to farver - helt simpel dog krydret med lidt detaljer...


For at binde bluse og bukser sammen til et sæt (der dog sagtens kan bruges hver for sig) har jeg brugt samme orange piping og rib til blusen, der er syet efter Ottobre mønster (nr. 4/2012)


Jeg valgte at sætte rib forneden, så den også kan bruges til et par leggins...


Jeg synes Jerseyen er kær og i lækker kvalitet. Det er købt på udsalg hos Videbæk Stof-Sycenter - helt klart et besøg værd. Gode priser og stort udvalg. Vi var forbi på vej til sommerhus, så jeg havde desværre tre siddende i bilen og vente, men jeg skal helt sikkert tilbage - og så bliver det først rigtig dyrt! ;o)

9 kommentarer:

  1. Sikke et fint sæt:)
    Sådan en hjemmesyet pakke kan da kun vække glæde!

    Uh det lyder farligt at vende tilbage til den stofbutik()

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, men med en normal meterpris på børnejersey på ca. 100 kr., er man næsten nødt til det, ikke? ;o)

      Slet
  2. Hvor er det bare et fint billede, du har lavet! Prikkerne giver lige lidt ekstra sammenhæng og helhed. Meget inspirerende og kreativt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Søstrene Grene har nu lavet det meste af arbejdet ;o)

      Slet
  3. Skønt sæt med seje detaljer! Jeg er også tilhænger af det to-farvede mix. Så kam blusen få en gang spræl :-)
    Kh Line

    SvarSlet
  4. Sikke en masse fine gaver, hvor er du bare kreativ :)
    Kh Sabrina

    SvarSlet
  5. Sikke en dejlig gave - jeg er specielt helt vild med de gule bukser, de er virkelig lækre :)

    SvarSlet