Sider

søndag den 23. juni 2013

Før-baby-barselsgave (autostol make-over)

Som jeg skrev i forrige indlæg, er sidste uge (om aftenen) gået med at give endnu en autostol en make-over.

Selvom det er anden gang (se evt. første gang her), har det været noget helt andet. Første model var en Römer, denne er en Cybex. Fælles for de to autostole har dog været at de har været blå - og fremover har skulle bruges til en pige.

Denne autostol er til gode venner, som venter deres barn nummer 2. Terminsdatoen var i går, men i dag, da jeg afleverede stolen lå hun stadig i maven, mon det hjælper at stolen nu er klar? (krydser fingre!)


Jeg fik frie hænder til at vælge stof, så selvom jeg har været tæt på at sende billeder undervejs, var udseende en hemmelighed for forældrene indtil i eftermiddags...


Jeg valgte at grundfarven skulle være noget coated gråt stof med let glimmereffekt, derudover en mintfarvet bomuld og Liberty stof (mit favorit print).
Der hvor babyen kommer til at ligge/sidde har jeg valgt en gråmeleret økologisk jersey.


Derudover har jeg "pimpet" med neongul piping/tittekant og kantbånd ved sele-udtag. Rundt i kanten har jeg valg et lyserød kantbånd.


Heldigvis var forældrene glade for stofvalget :o)


Jeg synes også selv det lykkes ret godt at lave en pige-udgave, der stadig var klassisk - og som jeg tror man kan holde ud at se på det års tid den kommer til at rumme en prinsesse.

Nu glæder jeg mig så bare til at se om den også passer modellen ;o)

23 kommentarer:

  1. Den er helt fantastik fin... Det gad jeg virkelig godt have, men det ser ud som om det er noget af et projekt af ombetrække sådan en autostol.. Eller i hvert fald et projekt, der går lidt ud over min tålmodighed, men wow den er fin :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja tålmodighed mht. at sprætte på er nødvendigt (det kæmpede jeg lidt med ;o))

      Slet
  2. Hold op, hvor er den fin!
    Hvorfor havde jeg dog ikke tænkt på det???
    Solbjørg tilbragte sin baby-tid i Tronds aflagte autostol, og den kunne virkelig godt have brugt en kærlig hånd :D!
    Sikke en fantastisk gave at give :).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, er det ikke typisk. Jacob sad også i Mads' aflagte, der faktisk også burde have haft en make-over, men dengang troede jeg slet ikke jeg kunne sy ;o)

      Slet
  3. Hold fast hvor er den FED.... Hvilke materialer, ja altså udover liberty'en har du brugt..... Der skal seriøst overvejes en ombetrækning af vores stole!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå hov! Nu poppode al teksten frem, fantastisk stol anyway

      Slet
    2. Tak, bomuld, bomuldspiping, coated stof og økologisk Jersey ;o)

      Slet
  4. Hvor er det en god ide! Og meget fornemt udført må jeg sige!

    KH Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak - idéen er ikke min, har set flere udgaver på pinterest ;o)

      Slet
  5. Wauw den er flot - og fantastisk god ide!!!

    SvarSlet
  6. Ja, hold da op hvor er det en fantastisk make-over den autostol har fået - man kan vel næsten tale om at "pimp my ride" ville være en passende beskrivelse... :-) Du er bare så dygtig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, hvor er du sød Ann-Katrine. Det meste er nu tålmodighed ;o)

      Slet
  7. Det er godt nok sejt gået Pia! Det må da være noget af et kunststykke at få det til at passe osv.
    Wow

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Pernille. Ja, der er taget mange billeder undervejs for at huske hvordan stykkerne sad sammen ;o)

      Slet
  8. Hvor er den super skøn! Jeg har en MEGET slidt stol som Sigurd snart skal sidde i. Kan du lokkes til at skrive godt fif ned? Går ud fra du "bare" sprætter op og bruger den gamle til mønster??

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak ;o), Det bedste råd jeg kan give er at huske at tage billeder undervejs, så du kan samle betrækket korrekt igen.

      Jeg har syet stoffet udenpå det eksisterende, så "pasformen" forblev den samme.

      God fornøjelse med projektet ;o)

      Slet
    2. tak... dvs. du har "bare" tilført et yderlag af stof? Jeg tænkte at sprætte det hele op og så sy et nyt betræk og smide det gamle ud... Polstringen sidder jo inden under stoffet i de større stole. Mener i hvert fald bare at der er et lag pladevat på bagsiden af stoffet og så flamingoen på stolen.
      Det coatede stof, hvor har du fundet det?

      Slet
    3. Ja, lige præcis. Hvis stoffet er slidt ville jeg nok også skifte det helt ;o).

      Kantbånd er syet på i hånden.

      Stoffet er fra en stofbutik i Silkeborg (Boesens)

      Slet
  9. Waaauw hvor er du dygtig. Nu ved jeg i hvert fald hvad jeg skal gøre når jeg engang skal have en lille en, man kan jo lige så godt købe en brugt og give den nyt liv på den her måde. Den er virkelig flot.

    SvarSlet
  10. Hold da op, den er rigtigt flot. Du kan det med farver :)

    SvarSlet