Sider

mandag den 21. januar 2013

Så blev det også min tur...

...til at ligge i sengen - og til at afprøve Libbies fine DIY på Iphonecovers.

Det sidste var klart det sjoveste, det første kæmper jeg stadig lidt med :o(.

I søndags skulle hele familien have fejret to af drengenes kusiner, der havde fødselsdag først i januar.
Det endte dog med kun at være manden og Mads, der tog afsted. Jeg blev hjemme tæt på lommeletter og sofaen - og Jacob fik lov at sove en uafbrudt middagslur.

Pigerne er nået den alder, hvor det største ønske er penge, men jeg synes nu det er så kedeligt bare at give en flad kuvert, derfor fik jeg i sidste uge afprøvet Libbies DIY.
De var hurtig lavet og DIY'en kan varmt anbefales. Dog ville jeg ha' ønsket at jeg have haft nogle mindre elastikker, da de var lidt "dumme", dem jeg havde på lager.

Det ene cover har fået lidt neon på bagsiden, det andet turkis - begge syet i stof fra Stof & Stil.
Sammen med de to covers fik de hver en cirkelranke og en check. Ja, en check! Den skabte stor glæde for sådan en havde de aldrig fået :o).

Jeg bestilte for efterhånden længe siden et checkhæfte, da jeg var på barsel med Mads. Det var dengang jeg troede jeg skulle på en masse lagersalg i min barsel. Men selvom Mads var et rigtig nemt barn og bedsteforældrene stod i kø for at passe, måtte jeg hurtig sande at det med lagersalg ikke var mig.
Bliver fuldstændig handlingslammet når folk flår til sig. Min debut endte efter en HAY-lagersalg og Kids4Brands (sidst nævnte var dog ikke så slemt), men så var det jo heldigt at de sidste checks kunne skabe glæde ved et par næsten teenagere ;o).

18 kommentarer:

  1. Håber du er HELT rask lige om lidt. Det har været en hård vinter med hensyn til sygdom, puha, jeg hader når al energien hives ud af en på den måde.

    Det er nogle fine iphone covers du har fået syet og selvfølgelig gjorde både de og checken lykke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg også! Ja, selvom det kun er de voksne der har været ramt i denne omgang er det træls :o(
      Tak :o)

      Slet
  2. God bedring... den hiver hårdt i en den influenza. Håber du snart er frisk igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja - drengene var billigt til salg lørdag da manden også kæmpede. Vi tog skiftevis "vagter" af et par timer. Øv, ville hellere have hygget sammen alle fire!

      Slet
  3. Sikke nogle fine iPhone covers du har fået kreeret :)

    SvarSlet
  4. Åh din stakkel Pia - håber snart det går over....jeg synes virkelig det tog lang tid at komme sig over influenzaen, så jeg håber du bliver passet og plejet.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er noget øv - den har ligget og ulmet siden sidst - synes snart jeg trænger til at blive/være 100% rask!

      Slet
  5. Super fine, har også selv fået syet hele 4 stk`s her den anden dag:-) Kommer på bloggen her snarest:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja det var et hyggeligt, hurtigt projekt ;o)

      Slet
  6. De er bare så flotte!!! Ej er det nu din tur? Nu må I snart komme helt ovenpå, rigtig god bedring!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - troede det var svært, men det tog jo ingen tid ;o).

      Ja, har heldigvis været afsted på job i dag, så lidt fremad går det da...stemmen kommer også langsomt til at ligne sig selv igen. Tak ;o)

      Slet
  7. Rigtig god bedring!! Og dejligt at du kan lave lidt krea i sengen :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, imens jeg var sengeliggende blev det dog ikke rigtig til andet end lidt strik ;o)

      Slet
  8. Så blev du også ramt søde :( Jeg er heldigvis (7,9,13) gået fri (endnu), orker ikke sygdom her oveni alt det andet man skal spørge om fri til, fuck det bliver jeg ikke god til!! Er det kun mig der føler at der skal spørges om fri nærmest HVER uge??
    Så skal Emil til tandlæge, så fik Victor halsbetændelse, så skulle jeg lige have fjernet en knop i panden, så må man ile hjem til dårlig datter etc etc etc....
    Klage, klage, klage
    sorry
    Og jeg er faktisk i godt humør i dag...
    Fede sleeves du har syet, og ja god idé at supplere på pengegaver, når Anna skal til fødselsdag i klassen syer jeg ofte én af mine nøgleringe med stjerne. De er et hit :)
    Tak fordi du linker til mig!
    kh Libbie

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, synes godt nok jeg er presset pt - måske det er årsagen.

      Synes jeg har været småsyg længe, håber lidt det vender når jeg nu har været nede at ligge :o(.

      Du har ret, det er det, der gør det svært bare at bede om fri uden årsag...og sådan lidt fri kunne ellers være tiltrængt!!!

      Selvfølgelig linker jeg - du er jo hjernen bag ;o).

      Slet
  9. Checks??? Kan man stadig få sådan nogle? Hold da op, kommer til at tænke på min søde farfar (som desværre ikke er her mere). Griner ved tanke om checks.
    Lagersalg hvor folk bare skubber og maser er slet heller ikke mig. Men jeg har da haft succes med et par stykker af slagsen :-)
    Fine covers du har fået lavet :-) Er vild med neon!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er også det eneste hæfte jeg ar haft i de over ti år jeg har arbejdet i bank! ;o).

      Nej, så hellere finde gode tilbud på nettet - så er kan det også returneres, hvis det ikke var noget alligevel :o) tak

      Slet