Sider

tirsdag den 25. december 2012

Jul, jul, jul...

2011 bød på 223 indlæg, mon det bliver mere i 2012?

Det håber/tror jeg. I hvert fald er dette årets nummer 223 og hvis alt går vel kommer der flere i juledagene. Jeg har nemlig været heldig at få fri begge dage mellem jul og nytår og håber at det betyder lidt tid foran symaskinen ;o)

I år var vi som sidste år værter juleaften. Efter vi har fået Mads og Jacob synes jeg det er rart at være hjemme, så vi slipper for at skulle flytte to sovende børn.

Et fast indslag på julebordet er Georg Jensens juledug, vi var heldige at få for to år siden. Den dug bringer minder frem ved mig. Min mormor har den i den klassiske røde udgave, min mor har den i den blå/grønne (der ikke er i produktion mere) og vi har den i hvid. 

Normalt er det voksdug, der ligger på vores bord, men lige præcis juleaften skal det være noget særligt, så der kommer dugen på, i år fik den selskab af de søde nisser min mor har hæklet efter denne opskrift og juletræer også fra hendes hånd efter Karens opskrift.
Derudover list lærkegrene lidt grønt, et par rensdyr - de fine avvento lysestager fra Kähler. Servietterne fik gammeldags post snor omkring med et rødt bordkort (lavet med cirkel punch og navn med hvid posca tusch) 
Maden var som sidste år. Meget traditionelt som både i min og mandens familie. Vores egen tradition er dog en julet salat til al det fede mad - opskriften skrev jeg sidste jul her.

Første juledag begyndte med brunch sammen med min brors familie ved mine forældre. Resten af dagen er brugt på afslapning og leg - præcis som det skal være! 

Manden næsten lige smuttet i biografen med en tidligere kollega - og om lidt står den på rester :o).

Håber også at du have en god juleaften?

6 kommentarer:

  1. Lyder som en rigtig hyggelig juleaften :-) glædelig jul herfra!

    SvarSlet
  2. Flot bord. Glædelig jul til dig og dine drenge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Tanja. Også glædelig jul til dig og dine drenge ;o)

      Slet
  3. Sikke et flot julebord og maden ser lækker ud

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja - selvom traditionel mad ikke er det vi er mest trænet i gik det heldigvis ok ;o)

      Slet