Sider

søndag den 30. december 2012

Godt nytår!

Snart tager vi hul på årets sidste dag...og ikke mindst aften.

Faktisk har nytårsaften aldrig rigtig sagt mig noget - må man godt sige det højt? ;o).

Da jeg var yngre var det en af de aftener, alle havde store forventninger til, som oftest ikke blev indfriet.

Til næste år drømmer jeg lidt om at pakke kufferten og tage mine dejligt drenge med til varmen eller bare en rigtig familie aften/weekend i sommerhus (manden er næsten overtalt).

Ej, jeg er mere til jul, julefrokoster...og specielt 1. juledag var noget særligt, da jeg var yngre (hold fast jeg lyder gammel - hmm?). Det var nemlig den dag man tog i byen og mødtes med gamle klassekammerater fra folkeskolen og handelsskole.

Vores nytårsaften skal nu nok blive hyggelig alligevel, vi får nemlig to søde par (og deres børn) på besøg til sammenskudsgilde - et par står for forretten, vi for hovedretten og det sidste par for desserten (spændende om menuen ender med at passe nogenlunde sammen...).


Kransekagetoppen blev i dag til af det marcipan, der oprindeligt var indkøbt til julekonfekt. Den er prøvesmagt og smager skønt.

Helt sikkert et projekt, der skal gentages næste år. Tror dog, at jeg da vil prøve at pynte den når jeg ikke er alene hjemme med to drenge på 2 og 6 år...måske den så vil se lidt mindre hjælpeløs ud? ;o)

På årets sidste timer vil jeg takke for mange gode stunder både foran og væk fra skærmen - og håbe på endnu flere i 2013!

Tak for inspiration og godt selskab. Må I komme godt og sikkert ind i 2013 - vi "ses" til næste år!

lørdag den 29. december 2012

Juleferie = kreatid?

Ja, lidt er det da blevet til - jeg har strikket en del på et nyt tæppe og i går havde jeg eftermiddagen foran symaskinen imens drengene legede sammen(?) og manden var på genbrugspladsen.

Min lille dreng bliver hurtig så stor, synes jeg, derfor var planen at han skulle ha' det nok sidste par smækbukser inden bleen (måske) snart ryger:


Men øv, jeg fik ikke taget nok fra i livet, så overdelen poser for meget :o(


Desværre er de ikke sådan lige at tilpasse, da der er foer i øverste del, pipingbånd i siderne og applikationer centreret på venstre bukseben. Øv, nu havde jeg ellers ramt længden på overdelen...lange slanke Jacob!

Mon ikke de ender som posebukser i stedet?

Ellers er ferien gået med små projekter for at komme helt på plads herhjemme igen. Vi har bl.a. malet bogkasser og hængt lamper op. Vi mangler dog forsat lidt lamper i stuen, men jeg synes det er svært at finde det helt rigtige, i hvert fald inden for budgettet! Der er også flere steder hvor der mangler lidt på væggene, men mon ikke det kommer? ;o)

I dag står den på julefrokost med svigerfamilien inden forberedelserne til årets sidste aften tager over. Vi skal være hjemme og bliver seks voksne og fem børn. Vi skal kun stå for hovedretten, men har et lille håb om at nå at forvandle noget af det marcipan (jeg ikke nåede at forvandle til konfekt) til kransekage...

Har du også nydt juledagene (og måske også feriedage)?



onsdag den 26. december 2012

Gaver der ikke kan købes...

Det blev ikke til særlig mange af slagsen, men lidt har også ret.

Min mor havde ønsket sig en lille make-up pung, så endelig fik jeg mulighed for at afprøve Christinas DIY. Det blev en kombination af IKEA stof og neon piping fra BettyP.dk - kan mærke at jeg selv må ha' en også, for det var jo slet ikke så svært som jeg troede! ;o)
Til min lille niece blev det til et par bukser
Mads fik også fremstillet et par mesterværker. Jeg havde fundet nogle hvide smørbrikker, der nu lever videre som bordskånere ala Mads. Malingen er en sponsorgave fra Panduro og fra efterårets blogtræf (arrangeret af Libbie, Lene og Maria)
Mon ikke jeg burde gå igang med julegaverne i sommerferien, som Bodil foreslog på instagram, hvis jeg skal nå de gaver jeg gerne vil næste år?

tirsdag den 25. december 2012

Jul, jul, jul...

2011 bød på 223 indlæg, mon det bliver mere i 2012?

Det håber/tror jeg. I hvert fald er dette årets nummer 223 og hvis alt går vel kommer der flere i juledagene. Jeg har nemlig været heldig at få fri begge dage mellem jul og nytår og håber at det betyder lidt tid foran symaskinen ;o)

I år var vi som sidste år værter juleaften. Efter vi har fået Mads og Jacob synes jeg det er rart at være hjemme, så vi slipper for at skulle flytte to sovende børn.

Et fast indslag på julebordet er Georg Jensens juledug, vi var heldige at få for to år siden. Den dug bringer minder frem ved mig. Min mormor har den i den klassiske røde udgave, min mor har den i den blå/grønne (der ikke er i produktion mere) og vi har den i hvid. 

Normalt er det voksdug, der ligger på vores bord, men lige præcis juleaften skal det være noget særligt, så der kommer dugen på, i år fik den selskab af de søde nisser min mor har hæklet efter denne opskrift og juletræer også fra hendes hånd efter Karens opskrift.
Derudover list lærkegrene lidt grønt, et par rensdyr - de fine avvento lysestager fra Kähler. Servietterne fik gammeldags post snor omkring med et rødt bordkort (lavet med cirkel punch og navn med hvid posca tusch) 
Maden var som sidste år. Meget traditionelt som både i min og mandens familie. Vores egen tradition er dog en julet salat til al det fede mad - opskriften skrev jeg sidste jul her.

Første juledag begyndte med brunch sammen med min brors familie ved mine forældre. Resten af dagen er brugt på afslapning og leg - præcis som det skal være! 

Manden næsten lige smuttet i biografen med en tidligere kollega - og om lidt står den på rester :o).

Håber også at du have en god juleaften?

lørdag den 22. december 2012

Trille, trille, trille...

Sådan lød det herhjemme i går eftermiddags. Da jeg hentede drengene til juleferie var det nemlig planen af vi skulle have lavet havregrynskugler. Det kunne jo nemt have endt i kaos (en på 2 og en på 6 i køkkenet på samme tid er ikke altid det nemmeste), men det gik over alt forventning og vi fik produceret i stor stil.

Jacob er en lille efteraber i øjeblikket, så efter jeg havde sagt det en gang at han skulle huske at trille - lød det "trille, trille, trille" fra ham imens han var i gang...

Undervejs blev der smagt og godkendt.
Da far kom hjem blev juletræet hentet ind og i aftes pyntet - måske vi alligevel når at blive klar til jul?

Det har været en meget anderledes december, da vi jo samtidig med julehyggen har pakket vores hjem ud igen efter den store om- og tilbygning. Men nu er vi næsten i mål med forberedelserne til juleaften - og jeg glæder mig næsten lige så meget som drengene. Jeg glæder mig til at holde julaften og faktisk have pladsen til det!
December har primært er gået med udpakning af kasser og fejring af piraten (se evt. her, her og her) er det alligevel lykkes mig at få lavet et par hjemmelavede gaver (næste år MÅ jeg i gang tidligere).

De få gaver det er blevet til må I se efter juleaften - dog våger jeg at vise en fusiongave (vejledning findes her) fra Mads og Jeg sammen med de fleste af de julegaver jeg har pakket ind i år...
Nu står den på julehygge! I eftermiddag kommer gode venner til æbleskiver, i morgen gavebytning med min bror og efterfølgende med svigerfamilien.

Derfor bliver der nok lidt (mere) stille på bloggen - men du er velkommen til at kigge forbi Instagram, hvor jeg min profil er "piaskytte".

Ellers vil jeg benytte lejligheden til at takke for endnu et dejligt år i Blogland og ønske jeg alle en rigtig glædelig jul! ;o)


søndag den 16. december 2012

Moar, det har været en god dag...

Mads' ord da sidste gæst forlod festen i dag - og pludselig var energien tilbage!

DET var også en god dag. Som afslutning havde vi i indbydelserne inviteret forældrene til en kop kaffe (og en piratkage), en opfordring de fleste heldigvis valgte at takke ja til.

Derfor endte det også med en stille og rolig afslutning på festen, da gæsterne forlod festen løbende istedet for alle på en gang...

Fødselsdagsbarnet og hans venner mødte med højt humør og var helt med på at løse piratopgaverne!

Selvom de spise pænt af frokosten kunne de fleste klemme en piratkage ned...
Cupcake efter denne opskrift (der altid er et hit) og med en creme cheese frosting fra Julias bog

Foruden den grønne frosting fik de lidt sort glimmer og pirate-toppers lavet af print (søgte via google) sat på tandstikker - nem og hurtigt!

Men jeg kunne have sparret det stor udvalg...favoritterne var Lizzy, Klo og Jake (og dem var der kamp om!).

Vi startede med frokost for lige at ligge bunden inden sukkerchok - menuen var pølsehorn, pizzasnegle, pølsehorn og gulerod- og agurkstænger...og det var heldigvis et hit!

Huset blev strestestet, i dag - men bestod - det nye køkken alrum er perfekt til kaos ;o)
Legene blev også vel modtaget - specielt Troels' tatoveringsshop var et stort hit ved alle!

Efter legene fortsatte de alle med at dekorere sværd, lave kikkert og farvelægge piratvennerne fra Disney Junior (dem har jeg forresten fundet lige her)
Jeg har lige puttet en træt, men glad dreng - de sidste ord fra ham var: "moar, jeg tror jeg vil drømme om alt det mine venner og jeg har hygget os med i dag!"

Så dagen må være godkendt, derfor vil jeg nu smække benene op og slappe af...det er vist tiltrængt nu (inden der skal sættes turbo på de sidste juleforberedelser) ;o)

lørdag den 15. december 2012

Klar pirat...start!

I morgen bliver huset fyldt med 16(!) af Mads' venner fra børnehaven. Er sikker på at der bliver nok at se til med sådan en flok 5-6 årige!

Temaet for fødselsdagen er valgt at Mads - og er, som tidligere nævnt, PIRATER!

Jeg har derfor tænkt meget på pirater - og kigget i den retning på pinterest. Idéerne har været mange, men som så ofte før kom jeg lidt sen i gang. Derfor har jeg været effektiv i dag - så i morgen er vi så tæt på klar, som jeg tror vi kan blive.

En del af bordpynten er en hilsen fra Jake (fra Piraterne på Ønskeøen - fra Disney Junior).
Med en december fødselsdag er vejret nemlig ikke altid med os, så skattejagten er erstattet med opgaver. "Skattekortet" er lavet med stempler på hvidt karton, der er brændt i kanten og derefter "farvet" med et thebrev. Selve kortet ligger på sand (jeg købte en pose af det sand, man bruger i bunden af fuglebure) og omkring kortet har jeg lagt nogle billige plastik mønster og "saltvandsperler".

For at piraterne ikke skal bliver alt for tørstige undervejs tilbydes de pirat rom (=vand)


En af opgaverne er "Bliv pirat". Det bliver de ved hjælp af tørklæder (bomuldslærred i rød klippet i firkanter), klap for øjet lavet af sort karton, skæg med ansigtsmaling og tatoveringer (hvis de vil). Når vi skal finde ud af rækkefølgen for udklædningen foregår det via "den som flaskehalsen pejer på".

"Husk som en pirat" er almindelig Kims - leg

"Gå planken ud" - er balance på en lægte (der er fordele ved lige af have afsluttet en ombygning!)

"Saml guld" er et alternativ til "sæt halen på æslet" - piraterne får lov at sætte "guldmønster" på en tegning af en skattekiste - selvfølgelig med bind for øjnene.

Selve skatten er små godteposer med rosiner og lidt slik. Derudover lidt plastik guldmønter og piratballoner


Derudover har jeg planlagt lidt kreative aktiviteter...
Farvelægning af piratvennerne, piratsværd (af IKEA pap - endnu en fordel ved om- og tilbygning), kikkert af toiletruller...

Kryds fingre for at vi (og huset!) "overlever" invasionen - og gør vi slipper I nok ikke for flere piratbilleder ;o)


søndag den 9. december 2012

Slik, der ikke feder og glimt fra det nye kontor...

Selvom fredag stod på julefrokost for både manden og jeg har vi fået lavet en del i weekenden.

Sådan en børnefri weekend skulle udnyttes, så vi kan blive klar til børnefødselsdag og ikke mindst jul!

På tirsdag kommer 10 af mine nærmeste kollegaer til julehygge, så planen er at vi der er meget tæt på at være på plads og ikke mindst har fået julepyntet.

Både manden og jeg har fri i morgen - og imens han "leger" med teknikken er planen at jeg får gjort rent og derefter julepyntet (det er vist også ved at være på tide...begge dele ;o)).

Oven på udpakning fik jeg dog lyst lidt kreativt her til aften - og (endnu!) en ranke kom der ud af det


For mig er lakridskonfekt = juleslik, derfor pynter rankerne nu terassedøren i stuen.

Den blev syet sammen i det nye kontor - hvor er det skønt ikke at skulle pakke symaskinen op og ned for at bruge den!!!

Glæder mig allerede til at få tid til virkelig at nyde vores nye rum


Vi har fået fat i et malet teaktræs bord med hollandsk udtræk. Det passer perfekt i rummet og jeg glæder mig allerede til at tage det i brug med drengene.

Det bliver altså skønt med et bord til computeren (som også er pakker ud! - men pt. "besat" af manden), et bord til symaskinen og et bord til kreasysler...

fredag den 7. december 2012

Endelig weekend!...

Vi er desværre endnu ikke sluppet af med sygdom herhjemme, derfor når vi heller ikke alt det vi gerne vil og det vi når, sker langsomt :o(.

Drengene er lige blevet hentet af morfar - så krydser fingre for at vi får lidt mere styr på udpakning m.m. i morgen.

Måske jeg ligefrem kan nå at julepynte inden kollegaerne kommer på besøg tirsdag?

Indtil videre står julekasserne nemlig stadig på loftet - så det eneste pynt vi har fremme er det, der er lavet i år. Bl.a. "sneen" i vores nye terassedør - synes det er så hyggeligt om aftenen


Det har stor effekt (hvilket er svært at fange med telefons kamera) og så var det et dejlig hurtigt projekt.

I tirsdags var vi ved ørelæge med Mads (ja, den er desværre gal igen, igen), men på vej derhen kørte vi forbi Olde.

Pga. et fald har hun nemlig forstuvet armen, så Mads og jeg synes at hun og oldefar skulle have en lille hilsen.


Det blev til en juleranke (ved godt jeg har vist en del af dem efterhånden, men de er så hyggelige at lave), en hjemmelavet juledekoration og en snemand ala Mads.

Selv er jeg også blevet begavet. Min mor har hæklet den fine snemand. Penalhus med indhold er fra Heidi ifbm. pakkeleg (mange tak!). De fine juletræer er en gave fra mig selv - flot udført af Fie (hun har den faktisk med i en Give Away lige nu og frem til den 9.) ;o)


Snart venter den årlige julefrokost med jobbet, kryds lige fingre for at snot m.m. ikke sætter stopper for en normalt hyggelig aften!

God weekend ;o)

søndag den 2. december 2012

Fødselsdag, indflytning og sygdom...

Sådan godt blandet sammen har vores weekend været...


Lørdagens eftermiddags kaffebord og en glad Jake Pirat Mads (og en lille Spiderman på vej til at stjæle billedet...)

Tror han trods moderens noget skrantende helbred havde en rigtig god fødselsdag (både lørdag og søndag), desværre tyder noget på at det nu er hans tur til at være syg...kan ikke huske hvornår han sidst selv har bedt om at komme i seng inden 19:30 :o(. Krydser fingre for at natten gør ham godt.


Torsdag og Fredag eftermiddag og aften knoklede vi med at vi med at få skabt et hjem igen (juhuu...på mandag er håndværkerne helt færdige indendørs!!!).

Det er SÅ dejligt endelig at være kommet til indretningen, selvom vi har lang vej endnu ;o)

Nu vil jeg tilbage under dynerne, så jeg forhåbentlig har en stemme igen i morgen...