Sider

torsdag den 5. januar 2012

Der er snart ild i min lomme!!!

En af de mange skønne julegaver i år var et gavekort til Møbelhuset Silkeborg...

Uha, hvor gløder det i lommen lige nu! Men på den anden side er det nok bedre at gemme det, indtil jeg/vi selv har mulighed for at kaste lidt mere i puljen (hvorfor ender december altid med at være så dyr at det påvirker januar måned også???) - eller i det mindste er blevet enige om, hvad der skal anskaffes :o).

Det mest fornuftige ville være at købe lamper til stuen eller nye til spisebordet - gerne dem jeg har vist tidligere...men på den anden side - det var jo også et uventet tilskud, så måske en af disse ville pynte (rigtig meget!) herhjemme:

Billedet er lånt på okdesigns hjemme side - her

Eller skulle vi indfri et ønske, der ville kunne tilfredsstille både manden og konen (kan egentlig ikke lide det "navn", men damen er lige så slemt og pigen lyder ligesom også lidt forkert sammen med manden...og drengen og pigen over 30 - ej, den går heller ikke!), og anskaffe os et funktionelt og pænt møbel til anlæg med mere???

Må indrømme, at det er rigtig fint (= læs diskret) og fjernbetjeningen kan række igennem lågen, da den kan fåes i stof...smart tænkt :o)

Billedet lån fra Clics hjemmeside - her

En ting er sikkert, jeg tør IKKE tage derover inden vi rent faktisk har "råd" til at bruge gavekortet - indtil da må det blive ved diskussionerne og drømmene (som der er mange flere af end dem I ser her) :o)

Ha' en rigtig god dag - jeg skal spise frokost med kunder i dag, så håber at kunne være klar til at smutte hjemad allerede kl. 15.30 - måske jeg så er heldig at opleve bare lidt fritid med dagslys...synes godt nok jeg har svært ved at hente energien frem her på årets første dage...!!! :o(

3 kommentarer:

  1. Uhh, kan godt forstå det brænder i lommen... synes stolene er fede - især i forskellige farver.
    I min verden er en kone også noget man 'er' (altså konet...)... dame... er også noget man er (påklædning, opførsel, forstokket... ha ha), pige... holder man op med at være når man er omkring 15. Vi diskuterede det faktisk på arbejdet igår hvor én sagde 'de Damer' ... Jeg vil nok betegne mig som en kvinde... men 'manden og kvinden' lyder også lidt skævt... :-)

    SvarSlet
  2. Uhhhh penge der må bruges på lige det man drømmer om - og så i januar, det er lidt luksus :o)

    SvarSlet
  3. Pernille > ja, hvorfor er det lige vi skal have sådan nogle dårlige betegnelser at gå under? ;o)

    Lisbeth > ja, men frygter bare at vi ender med at bruge mere end gavekortet når først vi tager derover (og det er januar ikke lige til), så må undgå fristelsen og udskyde besøget en måneds tid endnu ;o)

    SvarSlet