Sider

lørdag den 3. december 2011

Pakkeleg, lægevagt, fødselsdag

Lørdag startede med den fineste gave fra Helene (Grafiske Finurligheder):



Den pakke rammer 100% plet - jeg kan i den grad bruge ALT i pakken - så 1.000 tak Helene :o)

Jeg var heldig at få gavemærker med det fine grafiske juletræ Helene selv har lavet (se evt. mere her), det er bare lige min smag. Derudover en kageudstiller med "juletryk" (mon ikke også det er hjemmelavet?), en ramme med et grafisk tryk "Today is the tomorrow you worried about yesterday". Til sidst nogle fine filtkugler. Har længe tænkt at jeg skulle prøve at lave noget med sådan nogle, men har endnu ikke fået nogle købt til formålet - så en helt igennem rigtig god gave! Selve gaven var også super flot pakket ind i sølvpapir pyntet med maskingtape (desværre meget svær at fange på billedet).

Hvis du er hurtig er du måske også heldig at få en pakke hos Helene - hun søger måske stadig lige her?

Ellers er dagen gået med (endnu) et besøg ved vagtlægen, selvom det tydede på at Jacobs sygdom var på retur i går inden sengetid:

tog hosten til over middag i dag :o(. Efter et besøg ved vagtlægen (i øvrigt uden ventetid og kun nummer 2 i telefonkøen?) er han nu på to slags medicin i spaceren (astmamasken) = 6 gange i løbet af en dag (!), så mon ikke der er håb forude for den lille mand? Apropos "mand" - så er Jacob i hvert fald på ingen måde "mandesyg". Trods sygdom er han (heldigvis) stadig lige aktiv og for det meste i rigtig godt humør. Måske det også er det, der gør det svært for os (og vuggestuen) at vide hvornår han er syg og på den måde tage det lidt i opløbet inden bakterietallet i blodet bliver for højt (og svært at slå ned igen)...men det er altså svært ikke at føle sig som overpyldret mor, når man møder op ved lægen med en dreng, der er over alt og smiler/vinker til højre og venstre. Der er jo ingen der kan se, at samme dreng måske samme nat har haft høj feber og hosteanfald der gør ham helt blå i hovedet!

Jeg håber han får det godt natten over, så vi kan fejre Mads' fødselsdag med svigerfamilien til fødselsdagskaffe i morgen eftermiddag, hvis ikke ender mine og mandens kollegaer med at drukne i cupcakes, de (og bollerne) er nemlig bagt i dag:


Og min mor har leveret årets første hjemmekogte klegner...mmmm :o)


Ha' en god lørdag aften ;o)

6 kommentarer:

  1. Søde søde Pia
    Ahrmen hvad skal jeg sige???!!!!!!!!!
    Hold nu op hvor er du sød og betænksom <3
    Jeg blev bare så glad.
    (laver indlæg i morgen) men måtte lige forbi dig og knytte en kommentar.
    Varme knus fra Libbie

    SvarSlet
  2. Velbekomme, så virkede det efter hensigten. Håber du har haft en god weekend.

    Knus hende der nu har TO(!) syge drenge :o(

    SvarSlet
  3. Hej Pia
    Ej nej ikke to syge drenge...? Håber virkelig for Jer I snart skal blive fri for alt det sygdom!

    Jeg kender alt for godt dét med at komme til (vagt)lægen med et sygt barn der ikke ser særligt syg ud...
    Det er utroligt som de formår at holde humøret højt, de små kære!

    God bedring!

    SvarSlet
  4. Håber I fik holdt fødselsdag :-) Og så føler jeg med jer, det er altså en tand for hårdt med alt den sygdom. Kender det alt for godt (dog kun med et barn - så dobbelt op med to syge børn, er der bare lidt for hårdt).

    SvarSlet
  5. Pernille > jo da, hvorfor ikke tage to på en gang :o(. Kollegerne var glade i dag og mormor igen "i brug". Dejlig at vide at jeg ikke er alene om at have et hyperaktivt, sygt barn med til (vagt)lægen ;o).
    Heldigvis går det fremad med dem begge, så vi prøver at sende afsted i morgen. Kørte forbi vuggestuen på vej hjem fra arbejde og de vil gerne give Jacob spacer/maske, så han ikke får tilbagefald. Dejligt! De sagde at de havde gjort det tidligere ved andre børn, så nu er moderen også tryg ved det (ville gerne s dem i øjnene når de svarede, så jeg kunne se om de virkelig mente at der var ok). Men skønt endnu engang at blive bekræftet i af man har valgt den rigtige vuggestue. Så mon ikke vi efterhånden er klar til at lave en ny aftale? Ha' en god aften.

    SvarSlet
  6. Marie > det gjorde vi desværre ikke, i hvert fald ikke efter planen. Vi aflyste over for fætre + kusiner og deres forældre, så det kun blev farmor og farfar vi fik på besøg. Det var svært helt at aflyse uden Mads blev alt for ked af det, så derfor blev det løsningen.

    Ja, sygdom og børn burde ikke hænge sammen :o(

    SvarSlet