Sider

tirsdag den 25. oktober 2011

ADVARSEL! Julen kommer snigende...

...eller i hvert fald, hvad angår kreative projekter her på bloggen!

Her er det (eller et af de projekter) jeg har gang i lige nu:


Kan du gætte hvad det er?

Sidste år blev min mor færdig med det flotteste juletræstæppe (mener opskriften er af Ingrid Plum og findes i en af hendes julebøger, den kan i hvert fald købes i stof & stil og vel også lånes på biblioteket - opdatere titel senere...).

Jeg er SÅ glad for det store arbejde hun har lavet. Hun lavede tæppet større end opskriften, så lysene på træet ikke drypper på gulvet og træerne stadig kan ses selvom der ligger pakker under træet (ja, ved godt at jeg burde have haft strygejernet over inden fremvisning - undskyld!) - dejlig betænksom og praktisk :o)


Jeg kan godt lide det klasiske udtryk tæppet har, samtidig er det skønt at farverne altid passer til det julepynt jeg måtte ønske at hænge på træet (...glæder mig allerede til, at det skal frem fra skuffen igen :o) )

Har du gættet mit projekt?

Det er mellemlægningsservietter!

Jeg fik nemlig også den flotte hvide juledug fra Georg Jensen sidste år til jul:

(billedet er lånt her)

- og den kræver da lidt ekstra og så synes jeg det vil binde det hele lidt sammen...mon jeg når det?

Georg Jensens juledug er indbegrebet af juleaften for mig. Min mormor (som vi startede med at holde jul ved) har den klasiske udgave i rød/guld, min mor har 80'/90'er udgaven i blå/grøn - så jeg var lykkelig da jeg fik min egen udgave sidste år! :o)

Min mors udgave laves ikke mere, men er faktisk rigtig skøn... Desværre kunne jeg ikke finde et billede af den på nettet (utroligt mon der kun er lavet få af den udgave?)

Har du også noget, der skal til for at fuldende din juleaften?

Ha' en god aften...og undskyld at jeg poster (endnu) et juleindlæg i oktober måned, men det er altså svært ikke at komme lidt i julestemning når man sidder og broderer juletræer... 


13 kommentarer:

  1. Det er lige præcis det, der er så dejligt ved julen... Alt det der følger med af minder og hygge! Og hvor er det dejligt at du sidder der og broderer og er helt i julestemning - det skal man altså ikke kimse af... Jeg glæder mig også til at hive kasserne frem og mæske mig i minder - både nye og gamle :)

    De er i øvrigt helt vildt fine, dine træer... Og din dug :)

    SvarSlet
  2. Jeg har nogle julestjerner med lys som skal hænge i mine vinduer, og så er der noget specielt julepynt som også SKAL på træet. Bl.a. nogle glas hjerter som minde om nogle personer vi har mistet for tidligt - og så noget filtpynt som min mor selv har lavet da jeg var barn.
    Jeg elsker julen, og hygger mig med at gå og planlægge allerede nu....så du er ikke den eneste :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det et smukt juletræstæppe. I min familie har der også altid været juletræstæppe. Men jeg har aldrig fået et selv.... det må jeg vist lige overveje.
    Og DUGEN hold da fast den er smuk.

    SvarSlet
  4. jaaa.... skønt med noget julehygge :-)))))

    SvarSlet
  5. Hvor får du det bare fint!! Jeg skal for første gang selv holde julen, så jeg har ikke så mange faste tradition, dem skal jeg starte i år. Du kan tro jeg glæder mig!

    SvarSlet
  6. Betine > ja, det er så hyggeligt. Er også glad for det hele :o)

    Sarah > dejligt, tror også, at der er flere end os - julestemningen er allerede ved at brede sig i Blogland. Det er min første jul i Blogland og jeg glæder mig rigtig meget til at følge med i de forskellige projekter der er gang i :o)
    Minder om dem, der ikke er mere har også plads i vores hjem og mere end normalt ved juletid, måske der bliver vist mere frem (mon ikke?).

    Helle Jescika > du må da også i gang ;o). Er så glad for at min mor lavede det til mig. Måske du skulle igang til dine døtre (så har du da en lang deadline).
    Ja, dugen er fantastisk, så selvom manden synes det var en lidt øv-gave at få måtte han ofre sig. Har sukket efter den siden min konfirmation (i 95), så det er i hvert fald ikke et impuls ønske - mon ikke den også bevarer "værdien" lidt længere end hans teknik ønsker?

    Grafisk Finurligheder > nej, findes der et bedre middel mod vintermørket?

    Danagonia > ja, det håber jeg. Det er vores tredje jul som "værter", synes det er så hyggeligt at skabe vores traditioner. Heldigvis er familietraditionerne meget ens i min svigerfamilie og min egen - det gør det hele meget nemmere :o). God fornøjelse med planlægningen, det er så hyggeligt!

    SvarSlet
  7. Hvor fint.. kan rigtig godt lide det bliver så enkelt med grønne træer.. åh jeg føler mig stresset... elsker julen og bruger meget tid og energi på den men mangler vist flere timer i døgnet dette år og energi ;)

    Jeg er næsten sikker på at smerten i ryggen er pga det jeg fik sat på under fødslen.. er stort set væk... smerten har så overdøvet smerten længere nede ;) for er du gal det gør av nu.. :p

    Lillebror skal ikke hedde Jacob..kunne nu have været sjovt.. men vi er blevet enig ;-)

    SvarSlet
  8. Det er tilladt at tage den på frihjul ovenpå en fødsel - husk det! ;o).

    Hvis alt går op i praktik "glemmer" du jo helt selve julen. Vores, sidste år (hvor Jacobs kolik lige var stoppet) var ambitionerne også helt nede og det blev hyggeligt netop derfor :o)
    Glæder mig til gengæld til i år, hvor jeg har været heldig at få lov til at holde noget af min ferie (fra barsel) ugen op til juleaften og ung mellem jul og nytår...og INTET er planlagt. Skønt! Kan ikke huske at jeg nogensinde, i mit arbejdsliv har haft SÅ MANGE fridag omkring jul...skønt!

    Øv, øv - mange tanker til dig. God bedring!

    Var nok overrasket, hvis det var endt med det ;o)

    SvarSlet
  9. Ja den GJ dug er så smuk- jeg fik dækkeservietter i den blå/grønne variation i gave for penge fra min Morfar tilbage i 90'erne- de er ikke slidt op vil jeg sige- men skønt med en gave der bare holder evigt.
    Det tæpper er superflot- dejlig Mor du har!

    SvarSlet
  10. Ja min mor er dejlig :o). Dem må du endelig vise frem til jul, en af de ting, der "holder" fra den tid...ha' en god weekend :o)

    SvarSlet
  11. Hold op hvor er det bare fint. Jeg er sikker på det bliver et meget smukt bord. Jeg blev helt inspireret til selv at brodere julekort, men må nok sande jeg er lidt sent ude.

    SvarSlet
  12. Det håber jeg også ;o).

    Det kommer an på hvor mange du skal nå at lave... :o)

    SvarSlet
  13. Ja det er da super fint det tæppe :-) Tak for inspiration :-)

    SvarSlet