Sider

torsdag den 1. september 2011

"Affald", Dirch og Nikolaj

Lige inden min barsel begyndte, skulle der skiftes en del gamle bankbokse. Ved ikke om jeg er erhvervsskadet, men jeg synes der er så meget historie og charme i de gamle bokse :o). Derfor blev jeg ekstra glad, da jeg fik lov til at tage nogle med hjem:



Tilbage på arbejde går der nu rygter om, at endnu flere skal udskiftes...må hellere holde øjne og øre åbne ;o)

I går tog vi et lille pusterum fra den lidt hårde hverdag vi har herhjemme pt (Jacob er MEGET påvirket/medtaget pga ørene). Vi var sammen med min bror og hans kæreste ude at spise og efterfølgende i biografen for at se "Dirch". Vi havde overvejet at aflyse, da natten til onsdag var en af de slemme (Jacob var vågen ca. 2. time), men var blevet enige om at ta' afsted (og min mor og far klarede "vagten" uden problemer). Trods et par (søvn)kriser (i biografmørket) havde vi en rigtig hyggelig aften.





...og hvor er Nikolaj Lie Kaas altså en fantastisk skuespiller!!! Indimellem kunne jeg helt glemme, at det ikke var den rigtige Dirch. Selve filmen var, som forventet, af den alvorlige slags og også til tider sørgelig. Slutningen på filmen skabte en helt speciel stemning i biografen, tror aldrig jeg har oplevet en så eftertænksom udgang af biografen...der var stille! Vælger at tro, at det var filmen og ikke det sene tidspunkt (efter 23 en onsdag aften) der var årsagen ;o). Skal du se filmen? Tja, forventer du den velkendte Dirch Passer humor, så nej! Vil du se bagsiden af berømmelsen og en Nikolaj Lie Kaas i topform, så ja!

...men vælg lige et andet tidspunkt, hvis du ikke får din nattesøvn...det var hårdt i morges! :o(

Ha' en dejlig aften og fredag (snart weekend...jubi!) i morgen ;o)

Billedet fra "Dirch" er lånt på www.dfi.dk

8 kommentarer:

  1. Jeg var inde og se den til forpremiere, sammen med min far og hans kæreste - og vi var alle enige om, at det var en pragtfuld film.
    Dejligt at få lidt mere baggrundshistorie om vores Dirch - og ja, Nikolaj er en helt fantastisk skuespiller. Jeg bliver mere og mere imponeret for hver film jeg ser ham i.
    Og da han var inde efter filmen, sammen med instruktøren og "Keld Petersen", må eg dertil også lige tilføje et lille, men eftertrykkeligt : *mmmmums*

    SvarSlet
  2. ...Godt at jeg ikke er den eneste der tænker at Nikolaj da er lidt lækker *griner højt*

    Jeg vil rigtig gerne se den men tror det er en vi lejer på dvd og smider os i sofaen (manden er nemlig også god til at falde i søvn inde i biografen)....

    Dejligt at I kom afsted :) Synes I er gode til at have kæreste-tid!

    SvarSlet
  3. Jeg vil vildt gerne ind og se den. Regner med at gøre det på søndag med lidt spisen ude først, da vi har bryllupsdag, så kan vi fejre det på den måde....hilsen én der forlængst HAR fået sin nattesøvn tilbage :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er det synd for Jacob! Rigtig god weekend, håber den byder på mere søvn til hele familien :-)

    SvarSlet
  5. Ps. De er da for fede, de bankbokse! Kan godt forstå du sagde haps! Får du for mange er vi sikkert flere, der gerne vil hjælpe dig af med nogle ;-)

    SvarSlet
  6. Zgrubler > ja, mums ;o)

    Binemor > er sikker på at den også kan ses på sofaen ;o). Og ja, der er altså bare noget ved ham...har altid været lidt små lun på ham ;o)

    Bettina > tillykke! Vores er på torsdag og den skal vi "fejre" ved ørelægen (Jacob skal ha' lagt dræn) - håber det betyder at jeg igen kan komme med i "klubben" af dem, der sove om natten! ;o)

    Bebe > det gør vi også! ;o)...de skal jeg huske.

    SvarSlet
  7. Det var meningen, at vi skal se den. Men jeg elsker Dirch som den humoristiske person, og så er det altså lidt kedeligt, at han ikke selv kunne lidt den side - åbentbart.

    Men jeg vil stadig se den.

    Æv - med Jacobs øre. Håber det hjælper at få dræn.

    SvarSlet
  8. Tror han var et lidt splittet meneske, men selve filmen er lidt alvorlig.

    Ja, det håbe vi også...MEGET, glæder mig meget til at være på den anden side.

    Go' weekend ;o)

    SvarSlet