Sider

lørdag den 2. juli 2011

SOLbær og regn...

Sikke et &%#$£¥$ vejr vi har fået...øv. Det ligner ikke noget at starte juli med sådan et vejr! Det har regnet stort set hele dagen!?!
Her i familien tager nogen det bedre end andre. Mens mor synes det er rigtig øv og INDEvejr, er storebror på ingen måder enig. Da det regnede allermest fik han den oplagte ide, at selvfølgelig skulle ud at lege...ja selvfølgelig da!!!

Heldigvis var faderen allerede ude i carporten, så storebror fik gummistøvler og regntøj på og sendt afsted. 5 minutter efter bankede han på (nåede lige at tænke at det var godt, vi brugte over dobbelt så lang tid på at få alt tøjet på...): han ville gerne lige ha' en skål...drengen skulle selvfølgelig på bær-jagt ;o)

Da skålen var fyldt halvt og han var blevet godt og grundigt beskidt af leg i legehus/bærplukning kom han ind. Så blev mor ellers sat i gang med at gøre bær klar til spisning. Hindbærene røg lynhurtigt ned i storebrors mave (til hans forsvar var der heller ikke så mange endnu), dernæst de rengjorte jordbær (der var altså en del!!!), men solbærene..."dem må du godt få, de smager ikke godt, kun som saftevand". Nu var mængden af solbær (hans tålmodighed må være brugt da han kom til solbærene) ikke ligefrem til at lave saftevand :




...så efter lidt Google fandt vi en opskrift på solbærmuffins, der med lidt hurtig tilretning, passede til indholdet til vores køleskab og mængden af bær...og ta da:



SOLBÆR muffins...så måtte solbærene også godt ende deres dage på bunden af Mads' mave.

En hyggelig afslutning på en regnfuld lørdag, der jo også bød på glo-bryllup. Et dejligt et af slagsen. Vores sognepræst er på ingen måde traditionel, så der var både kys og klap i kirken. Kan dog ikke helt finde mit standpunkt mht klapsalverne...måske er det er lidt for amerikansk og nej, vi slår jo alligevel i tallerknerne for at se kys når vi er til selve bryllupsfesten og klapper når vi vil se de kongelige kysse... Nå, men i hvert fald forstår Præsten at skabe fornyelse og sørge for at tilhørerne bliver mere som gæster...og det er vel ikke så dårligt at kunne opnå...?

Ps. Har fundet et par IPhone/iPad Aps til billedredigering - beklager, hvis det tog overhånd...

- Posted using BlogPress from my iPad

1 kommentar:

  1. Skøn med børn der er lige glad med vejr og vind - og hvem har ikke prøvet at "ungerne" vil ud at lege selvom himmel og hav står i et.
    Bare Mads ikke får ondt i maven af alle de bær.
    Kender alt til "de kære børn" har selv børnebørn der bor i huset lige ved siden af hvor vi bor.

    Skønt med globryllup, og dejligt når præsten ikke er al for "højtidelig".

    Ha´en god søndag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet