Sider

onsdag den 13. juli 2011

Papirklip og første "uge" tilbage på arbejde overstået...


Her på det sidste har vi klippet (og tegnet) meget herhjemme:

Denne søde bi er fra bogen:

(Klip & Lim, Sange & Rim af Gitte Schou Hansen)

Der er forslag til de sødeste uroer, så det er nok ikke sidste gang den kommer med hjem fra biblioteket!
I vores by har vi selvbetjening på biblioteket - genialt. Det betyder, at vi kan gå på biblioteket alle hverdage fra 8-22 og i weekenden fra 10-16. Det er det helt store hit...vi er nemlig meget glade for at læse historier inden sengetid herhjemme. Mads har også lige "opdaget" glæden ved dvd'er uden billeder (læs: lydbøger og musikcd'er), så det bliver der også lånt flittigt herhjemme. Det eneste vi forsøger at holde os fra er alm. dvd'er, de skal nemlig afleveres inden for 7 dage og det har indtil videre givet et par bøder...ups :o(

Jeg overlevede også min første "uge" (læs: 3 dage) på arbejde. Nåede at få afsluttet alle de sager jeg fik af kollegaer og kunder...er faktisk lidt stolt. Nu er jeg MEGET klar til kæresteweekend (eller det vil sige, at den først lige står på pakning af ting til drengene og os i aften). Mads nåede ikke at blive klar til børnehave i dag (hurra for mormødre!). Vi har haft ham til læge og det er heldigvis bare en alm. forkøelse, men fordi han endnu ikke kan puste ud af næsen (hvordan lærer man børn det...hjælp søges!) er det blevet rigtig slemt for ham. Heldigvis har der været bedring på vej i løbet af dagen, så vi regner (7-9-13) med at sende to friske drenge afsted sidste gang inden ferie i morgen...så vi kan (hvis alt går vel) tage afsted med god samvittighed.

Ha' en dejlig aften - det vil jeg prøve at få. Har købt en frellsen flødebolle med hjem til manden og jeg - ja det var så den markering - vi skal nyde her til aften ;o)


2 kommentarer:

  1. En Frelle-flødebolle tager man aldrig fejl af. Min yndlings er klart den med marzipan bund :)
    Hav nu en fantastisk tur og husk at hold i hånd! Knus

    SvarSlet
  2. Den var udsolgt! Men der var komme nogle nye med hvid chokolade og hindbær siden sidst jeg har været der (...utroligt, det er et år siden!). Men fik endnu engang bekræftet at jeg er til mørk chokolade... Tak, det vil vi gøre! :o)

    SvarSlet