Sider

fredag den 8. juli 2011

En dag helt efter Mads' hoved

I dag er jo min officielle sidste barselsdag (uha). Det betyder også en rigtig mor-storebror-dag...Og sikke en dejlig start vi har haft på den. Jacob vågnede (som han plejer) kl. 5:20...ikke helt så dejligt. Mads kom glad og smilende ud fra sit værelse lidt i syv og spurgte: "mor er det i dag, vi skal være alene hjemme uden far og Jacob?". Mit "ja" udløste et jubelskrig uden lige ;o). Far og Jacob spiste morgenmad imens Mads og jeg gik i bad, bagefter kørte vi over i vuggestuen/børnehaven for at aflevere Jacob. Mads havde travlt med at fortælle alle der ville høre (og dem, der ikke ville) at han skulle med hjem igen og at vi bare skulle aflevere Jacob. Bagefter kørte vi forbi bageren efter tre rundstykker og så hjem og spise morgenmad.

Da det i dag også er farmors fødselsdag (og vi skal derud til spisning i aften) aftalte vi at lave en fødselsdagsgave. Frem med det nyindkøbte ler og produktionen kom i gang:


Håber det når at tørre lidt inden i aften. Nu ser Mads, efter eget ønske, Disney Tarzan (en "ny" film fra far), inden vi skal tegne-/male lidt - også herrens ønske ;o).

Sidder og smiler lidt af Mads nu. Filmen er lidt rå indimellem, men han vil så gerne se den (vi har nemlig en bog om Tarzan), så når den bli'r lidt uhyggelig går han hen og sætter sig på vores trin ud til køkkenet...men må jeg slukke eller spole...NEJ, endelig ikke!!! ;o)

Inden vi skal hente Jacob skal vi på bondegårdsbesøg her. De har en dejlig gårdbutik, hvor vi plejer at købe kød, mel m.m. De sælger også tørret frugt, som Mads er helt vild med... Når gårdbutikken er åben er staldene det også...en rigtig god oplevelse at besøge staldene når man er en dreng på 4 1/2 år! :o)

Go' fredag...er sikkert på den bli'r det her! :o)

- Posted using BlogPress from my iPad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar