Sider

fredag den 22. juli 2011

Der er så stille nu...

Mads er på ferie (indtil søndag) ved farmor sammen med en af fætrene...og hvor har der da bare været stille herhjemme siden jeg afleverede ham i formiddags! En underlig fornemmelse slet ikke konstant, at skulle svare på spørgsmål...for sikke meget en 4-årig kan spørge! Har ham ofte mistænkt bare at spørge for at spørge. I går bekræftede han nok engang, at det er tilfældet, eller også står det godt nok skidt til på øverste etage.

Jeg havde lovet manden ro til afslutningen af Tour de France etapen, så vores "udflugt" gik ud på at handle ind og hente aftensmad. Igennem Kiwi lød den konstant: "skal vi ikke ha' det?", "hvorfor ikke?", "må jeg så godt ønske mig det i fødselsdagsgave?". Så min søn ønsker sig nu m&m's, yoghurt, saftevand, guldkort og chokoladekiks i fødselsdagsgave!

Nå men, det med at spørge tog altså lidt overhånd da vi kører hjem fra det lokale pizzaria med en pizzaduft i hele bilen. Omme bagfra kommer spørgsmålet: "moar, hvad skal vi ha' at spise i aften?". Hold da op!!! Han har 15 minutter inden selv valgt pizza og været med omme og se hvordan de blev lavet...skal man grine eller græde!?!

Nå, men nu er det farmor, der må besvare spørgsmål et par dage, men mon ikke også hun allerede er i træning. De har 9 børnebørn (og det 10. på vej)..og Mads er det 3. (snart 4.) yngste.

Selvom det er underligt kun at ha' Jacob hjemme er det nu også sjovt at opleve ham alene. Som jeg har skrevet tidligere har søskendekærligheden været på retur under sidste uges skoldkoppeangreb, derfor tror jeg begge to har godt af at savne hinanden lidt igen. Jacob virkede faktisk også til at nyde den fulde opmærksomhed i dag og det at kunne lege fuldstændig uforstyret.



Efter Mads var afleveret ved farmor og farfar kørte Jacob og jeg i stof og stil...det blev vist lidt dyrt i dag. Men nu er jeg også klar til ferie i det danske sommervejr. Jeg har allerede en masse ting jeg gerne vil nå, men frygter det går som så ofte, at en del af ideerne bli'r i hovedet...men håbet er der da endnu ;o). Her et udsnit af dagens indkøb (tør ikke vise det hele...tænk hvis manden skulle komme forbi):


Der kom både filt og broderigarn med hjem. Jeg har nemlig manglet lidt projekter, der ikke kræver symaskine (=larm) når drengene sover.
Er ellers lidt imod det der med at tage for meget hensyn til sovende børn, men Jacobs søvnrytme døjer vi altså noget med. Mads derimod kan sove fra ALT! Jeg synes ellers altid, at jeg har hørt at to'eren er meget nemmere :o(.

Nu vil jeg være lidt kreativ mens News kører på skærmen, hvor det da bare uhyggeligt det, der er sket i Norge...direkte skræmmende med de skud på øen!!!!...puha, det kan jeg ikke lide :o(

- Posted using BlogPress from my iPad

6 kommentarer:

  1. Ha ha jeg kan ikke lade være med at sidde og grine af din lille Mads - børn er da bare dejlige!

    SvarSlet
  2. Skønne indkøb (du har vist også købegen!) *griner* - kender godt den der med at skjule noget for manden :) "Det her neeeej det er total gammelt"
    Var faktisk i en lille stof-butik i dag og hvem stod ved stofhylderne og sagde "ej og med små flodheste" ha-ha manden min!!!!

    Nyd at Mads hygger sig og nyd at du kun skal sørge for Jacob!

    Og Oslo affæren, skrækkeligt, har en veninde der sms´ede til mig i dag at de havde været i Oslo, total fed by og 5 min efter siger de i nyhederne at Oslo er ramt af bomber....

    SvarSlet
  3. Syntes det er så forfærdeligt. Stakkels alle de mennesker der er påvirket eller en del af det.

    SvarSlet
  4. Leizy > ja, det er de...må også indrømme at jeg kom til at grine noget af ham...men så startede vi forfra: "moar, hvad griner du af?", "hvorfor gær du det?".

    Libbie > ja, normalt holder jeg ikke noget skjult, men lige her er det vist i alles interesse ;o). Det vil vi også, håber du nyder den larm du har fået i huset igen ;o). Ja, det er så skræmmende...og tænk hvis det er en mands værk...!

    Tina > ja, tænk at være forældre og ikke kunne få vished om sit barns skæbne på øen...puha, tanker derop!

    SvarSlet
  5. Hi hi, dit indlæg beskriver fuldstændig min dag i går - med konstante spørgsmål og en tur i stof og stil :o)
    Jeg faldt også for de samme ruller med filt som dig (tror endda jeg købte de samme farver) og købte også broderigarn m.m. fordi jeg synes det var tid til lidt kreativt der ikke larmer når Sigurd sover. Og så tænker jeg at det kan være dejligt afstressende at brodere lidt..
    Glæder mig til at se hvad du får ud af det..

    SvarSlet
  6. Ej, hvor sjovt. Plejer normalt at køre til Herning, da det er tættest på, men mine svigerforældre bor hal eis til Århus så det blev den i fredags... Kunne ellers ha' været sjovt hvis vi var mødtes :o). Glæder mig også til at se hvad du finder ud af...

    SvarSlet