søndag den 26. august 2012

Styr på stofferne - og nye kom til...

Min tur til genbrugen havde et mål, at se om det pink senge sæt stadig var der.

Spottede det da jeg var hurtigt forbi i fredags, men var i tvivl så lod det ligge...men kender du det med at det så stadig spøger i tankerne? Ved ikke hvorfor jeg ikke bare tog det fredag - 10 kr. burde jo ikke kræve overvejelser.
Overvejelser krævede den grønne retro dug til 15 kr. til gengæld ikke. Den ser ubrugt ud og jeg er vild med farverne. Duge er dog ikke noget vi gør så meget i herhjemme - altså foruden voksdug og den traditionsbundne Georg Jensen juledug - så mon ikke saksen får lov at komme frem :o)





Ellers blev eftermiddagens regnvejr brugt på at få styr på stofferne, hvor er det skønt at få overblikket igen!


Da jeg var i gang med at lægge stofferne på plads kom der et højt: "tak for mad!" ude fra toilettet, efterfulgt af et "nå, nej det var en fejl...moar, jeg arrrr fæææærdig!". Det kan være svært at huske hvad man har gang i ;o).

I øvrigt sjovt som man bliver hjælpeløs i weekenderne...i børnehaven kan man alt SELV!

- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 25. august 2012

Sidste par pigebukser...

(i hvert fald i denne omgang) er klar til afsendelse.


Lyslilla babyfløjl med mørk lilla pipingbånd, blomstret bomuldsfoer i lommen og applikation i lilla bomuld.

Nu står den på oprydning i stofferne. Har måtte sande at idéen med stof i flyttekasser indtil kontoret er bygget ikke er optimal.

Jeg har svært ved at danne mig et overblik og ender med at må tage det hele frem - og på mystisk vis ender det med at det bliver lagt knap så pænt på plads igen bagefter!?! :o(.

Men først en lille tur med ældste drengen på biblioteket og i genbrugen...

God weekend ;o)


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 24. august 2012

Pigebukser og piping-lomme DIY

Efter mit sidste indlæg har jeg fået en bestilling på to par pigebukser, jeg har lavet to forslag og er spændt på at høre om de kan bruges (ellers er der jo grundlag for en Give Away). ;o)

Sådan ser det ene par ud, meget lig det andet par dog er printet i en anden farveskala og pipingbåndet neon.


Da jeg lavede lommerne tog jeg lidt billeder, så her er en hurtig DIY på påsyede lommer med pipingbånd (i hvert fald sådan som en selvlært syerske laver dem):


1)
Klip ønsket lommeform i det stof, lommerne skal være i. Husk at det smalle stykkes længde skal tilpasses efter valg af linning. Altså påsyet linning kræver ikke så langt et stykke som det på billedet, hvor limningen er syet som ombuk. Huske at spejlvende mønsteret hvis du ikke lægger stoffet dobbelt ;o)

2+3)
Sæt pipingbånd på som vist på billed 1+2+3. Klip hak ind i pipingbåndet, der hvor lommen runder. Hakkene må ikke komme længere ind end til der hvor pipingbåndet har en syning.
Sy pipingbåndet på. Sy i den syning der allerede er på båndet, så undgår du at den er synlig når lommen er færdig.

4)
Sæt lommeforet på som vist på billede 4 (ret mod ret). Jeg plejer at klippe det lidt større end selve lommen.


5)
Vend lommen om og sy nu i den syning, hvor du syede selve pipingbåndet på.

6)
Klip overskydende lommefor fra og klip hak i stof, der hvor lommen runder.

7)
Vend lommen og pres den med strygejernet. Sy evt. pyntesting ved lommeåbningen.

8)
Sæt lommerne på som vist på billede 8. Husk at tjekke at placering er ens både ved linning og sidesøm.


9)
Sy lommen fast med smalt sømrum ud til kanten. Husk også sidesømmet, så lommen ikke bliver skæv i når du syr buksebenet sammen.

10-11)
Sy derefter bukserne færdige som du plejer ;o)

TA DA!

Jeg synes det er meget lettere at få et pænt resultat med pipingbånd end kantbånd, da pipingbåndet egner sig rigtig godt til rundinger.

Du kan også vælge at springe pipingbånd over hvis du ønsker et par "hurtige", påsyede lommer...

Se evt. andre af de bukser jeg har syet med pipingbåndlommer her:

Bukser: 1, 2, 3, 4, 5


- Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 18. august 2012

Bukser, igen, igen...

Ja, må blankt indrømme at det er den beklædningsdel, der oftest forlader symaskinen. Disse er dog ikke helt som de plejer at være...



De er nemlig til en pige. Syet i babyfløjl med print og varmt gult pipingbånd ved lommerne.



Normalt er de bukser jeg syr ikke så mønstret, men synes det passer fint til pigebukser. Tænker at en ensfarvet top vil være perfekt dertil. Heldigvis kunne modtageren passe dem ;o)

Modtageren, hendes lillebror (som fik tæppet) og forældre har vi tilbragt en dejlig solskinsrig eftermiddag og aften med. Elsker sådanne sommerdage!


Formiddagen derimod er (for en gangs skyld) blevet brugt til lidt praktisk.
Men vi kommer da også tættere og tættere på at have køkken alrum færdigt. Sidste tilføjelse er en tegning min morfar lavede i starten af 50'erne.


En skam han ikke gjorde (eller gør) mere i det...men jeg er glad for at jeg fik lov at få den, der hang i deres sommerhus ;o)

Håber på endnu en dejlig dag i morgen...

torsdag den 16. august 2012

Tæppe med et strejf af neon...

Jeg skulle jo egentlig bare have haft denim til nye bukser til Jacob, da jeg i mandags var på stofjagt og fik "ramt" på lidt mere end planlagt.

Det "lidt mere" fristede mere end bukserne, så i dag er endnu et lappetæppe blevet til


Jeg er ret vild med pipingbånd (hvis det skulle være forbigået nogen) og særligt det i neon gi'r lidt ekstra - også til tæpper opdagede jeg, da jeg lavede dette. Derfor fik det nye tæppe også tilført lidt neon ;o)


I morgen venter en kort dag på job, inden ældstedrengen skal hentes og med i banken. Han har nemlig et stort køb i weekenden - en ny cykel helt fra ny (ikke arvet) og uden støttehjul (han har knækket koden og styrt er nu undtagelsen). Det er stort! ;o).

Ellers byder weekenden på hygge med familie og venner i det gode vejr (vi er blevet lovet) og et enkelt løb for mandens vedkommende.

Håber også at du har udsigt til en god weekend?

- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 14. august 2012

Stof og et svært valg

Tæt på mit job findes en butik (Boesens sy og stofhus), der er dyr at besøge. Jeg kommer altid derfra med langt mere end jeg gik derind efter - kender du det?

Men helt ærligt, er det ikke også unfair at indrette en butik så indbydende?


Jeg skulle bare have haft lidt denimstof, men kom derfra med en mindre stak bomuldstoffer og lidt babyfløjl også.

Hjemme lå der et blad i postkassen, så tror jeg står over for et svært valg i aften


Tidligere i dag havde mindstemanden taget det, så der måtte jeg nøjes med at kigge ham over skulderen ;o)


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 11. august 2012

Lappetæppe

I eftermiddag skal vi til dobbelt fødselsdag ved drengenes fætter og farbror. Fætter Simon bliver 1 år og (hans forældre) har ønsket sig deko til værelset.

Vi har derfor købt "Simon" i design letters - elsker de bogstaver - men synes nu alligevel at gaven så lidt kedelig ud. Derfor klippede jeg lapper til et sengetæppe med fleece på bagsiden.


Tæppet endte med at være på 73 x 135 cm og kan derfor bruges som både senge og hyggetæppe


Stofferne er fra gemmerne og enkelte er gengangere fra dåbsgaven.

Foruden fødselsdagsfest står weekenden på brunch med gode venner og indretning af køkken alrum - hvilke planer har du for weekenden?

God weekend ;o)

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 9. august 2012

"Ny" autostol

Min bror og svigerinde skal være forældre for første gang meget snart. Da de fortalte os om graviditeten tilbød vi, at de kunne overtage en del af vores "udstyr". Det takkede de ja til.

Senere har det vist sig at være en lille pige de har i vente. Vores lyseblå Römer var derfor ikke så høj i kurs mere. Jeg tilbød at prøve at ombetrække den (selvom jeg ikke har gjort så meget i andet end puder og børnetøj siden jeg ombetræk Jacobs barnevogn)

...og nu er stolen færdig og godkendt, så nu de/vi klar! (og dagene til terminsdatoen kan tælles på to hænder)




Stoffet jeg har brugt er koksgrå babyfløjl, sort (bomuld), harlekin tern (bomuld), sort stjernestof (bomuld). Orange tittebånd og kantbånd, som jeg endte med at sy på i hånden efter tabt kamp mod/med symaskinen! :o).

Farveskalaen er kønsneutral, hvis maven nu alligevel skulle indeholde en lille dreng ;o). Selebeskytterne er derimod syet i blomstret retrostof (de kan jo hurtig skiftes).

Inden jeg gik i gang så betrækket sådan ud



...fortryder lidt at jeg ikke ombetrak den til Jacob.

- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 7. august 2012

En elefant kom marcherende...

Er der noget jeg elsker, så er det at arrangere fødselsdage - særligt børnefødselsdage!

Om godt en måned bliver min "lille baby" 2 år (!?!). I tankerne er jeg allerede begyndt at planlægge.

Jacob er vild med dyr og maskiner/biler. Jeg drømmer lidt om at lave en fin kage med fondant (for første gang)...

Den anden dag var jeg forbi Tiger butikken og med hjem kom en stor tiger, næsehorn og elefant for at bruge dem som bordpynt.

I frokostpausen i dag var jeg forbi Sinnerup og så tilfældigt nogle lysholdere, nok egentlig beregnet til at skrue ned i en træklods. Dem købte jeg straks tre af - og et par minutter efter jeg kom hjem blev tre nye lysestager født





Stagerne er fra Cretón og koster små 30 kr.

Tænker at de faktisk også kunne være fine med en omgang spraymaling...

Rigtig god aften.
Her kalder symaskinen på mig! ;o)

- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 5. august 2012

Hvorfor er weekenden altid for kort?

Særligt oven på en laaaaang ferie :o(.

Heldigvis har vi haft en god én af slagsen. Fredag sen eftermiddag kørte Jacob og jeg til IKEA efter rammer til den ene væg i det nye køkken alrum.

For en gangs skyld havde jeg forberedt mit besøg. Havde faktisk tegnet rammerne af (ud fra mål på IKEAs hjemmeside) i mindre målestok, klippet dem ud og flyttet rundt på dem indtil jeg var tilfreds og vidste hvilke størrelser jeg skulle købe. Det er egentlig slet ikke mig at være så velforberedt, men havde en super god fornemmelse da vi kørte mod Århus.

Efter aftensmaden var overstået smuttede vi ned til rammerne - og hvad sker der så? Jo, målene passer ikke med de rammer jeg kan finde i butikkerne og flere typer er udsolgt...øv, øv, øv!

Så billedvægen måtte hurtig laves om (i hovedet)... Er egentlig rigtig godt tilfreds med resultatet alligevel ;o)


Nogle af rammerne skal have nyt indhold og mine sorte Liebe svaler skal gøre dem selskab (når jeg får fundet dem, kan nemlig ikke huske hvilken flyttekasse det var de lå i). Men hvor jeg da nyder at få flere ting på plads!


Ellers er weekenden gået med besøg af gæster, havearbejde og saftfremstilling (der var nemlig en del solbær på de buske jeg beskar).


Selvom jeg godt kunne have brugt et par søndage mere, går jeg heldigvis også en uge i møde med udsigt til både mødregruppe (uden børn) og møde i kreaklubben - så mon ikke det alligevel bli'r en god uge? ;o)

Har du haft en god weekend?

- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 3. august 2012

Når evnerne mangler...

er det jo godt andre har dem :o)

Efter at have set den her og dem her var jeg solgt!

Heldigvis har opfinderen, frkgarnglad.blogspot.dk været så sød at dele opskriften her. Løsningen blev endnu en gang min kære mor - indtil videre er det blevet til disse to:


Håber jeg er så heldig at de får følgeskab af flere - Jacob er nemlig lige så forelsket som mig!

Rigtig god aften - og weekend ;o)

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 2. august 2012

En dyr "fridag"...

I går var vi til kontrol/undersøgelse med Mads i Viborg. Da det var overstået - og frokosten indtaget på McDonarld's (Mads' store ønske!) - havde vi dagen fri.

Det blev dyrt(!), da vi kørte hjemad "kom vi til" at køre forbi Møbelhuset Silkeborg.

Om ikke så længe lander disse skønheder derfor herhjemme (behøver jeg at skrive at jeg glæder mig?)


Voksdugen øverst til venstre er dog et udsalgskøb i Ilva, som vi desværre besøgte forgæves (var på udkig efter en tillægsplade til vores spisebord).

Resten af dagen hyggede vi med rester fra fars fødselsdag


- og leg! Det er lidt sjovt som børns oplevelser videreføres i leg.
Alle bamserne blev undersøgt her til aften (ja, lillebror herhjemme kopiere storebror i ALT!).



- Posted using BlogPress from my iPad
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...