Mads har fået lov til at se lidt mere film end normalt, det er vel ok når man kæmper med skoldkopper? Han har altid haft det sådan, at han gerne skal lege med noget, der passer sammen med det han ser i fjernsynet. I dag var det så "Find Nemo" vi har lånt...og det legetøj har vi ikke. Det går jo ikke, så ham og jeg gik igang med at forvandle en papkasse til akvarium og fik lavet lidt fisk af hama-perler, der kunne "bo" der. De er hængt op med ståltråd, når han ikke leger med dem. Projektet er endnu ikke helt færdigt. Iflg. Mads mangler vi stadig en dykker, sten og planter og maaaaange flere fisk. Så er det jo godt at vi har ferie i næste uge (drengene og mig). Men her er, hvad vi fik lavet i dag:
Må dog indrømme, at jeg frygter næste uge lidt (meget). Jacob kæmper nemlig meget med Skoldkopperne. Det betyder, at natterne er afbrudte (har været omme hver time i nat...gab!) og i løbet af dagen klynker han stort set uafbrudt. Jeg frygter, at Jacob er forud i forhold til Mads, så Mads også ender på samme måde som Jacob...for så bliver det altså nogle hårde dage alene hjemme med de små (mens manden er på job). Må i hvert fald sande, at krea-planerne med Mads nok bliver en by i Rusland i denne omgang :o(
Skoldkopper er nu noget sært noget - de klæ'r i hvert fald ikke mine to dejlige drenge:
Her håber vi på snarlig bedring!!!
Uha ja det er altså ikke sjovt med de skoldkopper. Naja har også haft skoldkopper i år!!!! Hun lignede noget der er løgn! :-O Hun ville ha' plaster på dem allesammen, men da de begyndte at komme i håret og i tissekonen, kunne hun godt se at de var en dårlig idé!
SvarSletHåber drengene snart er kampklar igen!!!
Åhh den lille Jacob, som han da ser ud! :)
SvarSletJeg håber at det snart vender for Jer, men tænker det er sgu da total godt gået at du så lige hiver Hama frem og vender situationen :)
Total super-mom(!)
Jette: tak, ja det er ikke sjovt :o(. Godt hun kom på andre tanker, ellers var det blevet dyrt og ikke mindst en masse strig når alle sammen skulle af igen.
SvarSletLibbie: tak. Ja, men er vel kreativ ;o)...og så hjælper det når faderen tog Jacob...denne luksus har jeg ikke i dag :o(
ih hvor er de fine de fisk :) Dem tror jeg da lige jeg skal ha afluret; der mangler nemlig lidt pynt på Sveskens værelse. :)
SvarSletDe er utrolig simple at lave - en skoæske beklædt med farvet papir og nogle fisk (mønstre kan findes via google på en masse forskellige slags) og så bare noget ståltråd til ophæng (jeg havde noget farvet liggende).
SvarSletGod fornøjelse, hvis du får lavet nogle og har en blog du evt. viser dine på må du endelig skrive til mig ;o)