Selvom sneen igen daler ned udenfor - og det egentlig er meget passende til årstiden - længes jeg efter forår. Måske det skyldes at jeg de sidste 3 uger har kæmpet med en sejlivet influenza?
I hvert fald er jeg SÅ klar til forår selvom vejrudsigten fortæller mig, at jeg skal væbne mig med tålmodighed lidt endnu, kan man jo godt forsøge at hjælpe foråret lidt på vej.
Det er måske for tidligt at klippe rigtigt påskepynt, men så kan man jo snyde lidt med en Portugal hane - eller "Galo de Barcelos" som jeg har googlet mig frem til at den hedder.
Jeg har altid været lidt betaget af Portugal hanen, måske fordi jeg ikke var så gammel da jeg så den første gang. Kan tydeligt huske da min mormor og morfar havde et par stykker med hjem som souvenirer fra deres rejse til Portugal.