(indlæg indeholder sponsorgave fra Karen Volf)
Tja, vejret skaber ikke just stemning af sommer i dag - så vi forsøger at hjælpe den lidt på vej med syning af sommertøj, saftfremstilling, sommerkager og sommerblomster..
Hyldeblomstsaften er klar til brug (hyldeblomstvodkaen til sommerens drinks trækker stadig i køleskabet)
Jacob har selv designet sommerens første hjemmesyede T-shirt (jersey, rib og piping fra stof og stil)
En kasse med produkter fra Karen Volf satte gang i sommerminderne...
En nem lagkage af chokoladelagkagebunde (gave fra Karen Volf) lagt sammen med en ½ liter piskefløde blandet med en bakke hindbær og 3 spsk. flormelis. Lagkagen blev pyntet med jordbær
Resten af hindbær-skummet blev fyldt i små kræmmerhuse (også en gave fra Karen Volf).
Begge kager var MEGET populære både ved min morfar (måske fordi de også mindede ham om min kære mormor) og ved drengene, tror ikke det er sidste gang vi laver hverken lagkage eller kræmmerhuse på den måde!
Jeg elsker denne tid - måske fordi den er fyldt med gode barndomsminder.
Kagerne minder mig om mange sommerhusture med min mormor og morfar - og lupinerne om min farfar og farbror, det var nemlig nogle af deres favoritter
Jeg håber, at jeg kan føre bare lidt af minderne og traditionerne videre til vores drenge ;o)