Sider

mandag den 27. februar 2017

Kreativ søndag med Makaku.dk

Søndag i uge 7 tog jeg turen til Herning, nærmere bestemt "Heart", for at tilbringe dagen i kreativt selskab med masser af ny inspiration.

Makaku.dk havde indbudt. Vi begyndte med en omvisning, hvor vi så nærmere på Alex Da Corte udstillingen, som bl.a. består af effekter fra Andy Warhols personlige samlinger og ejendom omdannet til kunstgenstande, krydret med nye effekter - en sjov, anderledes og inspirerende udstilling.

 
 

Bagefter var der "fri leg" i det kreative værksted...ikke dårligt :o)


Jeg startede stille ud med at arbejde med linoleumsplader. Dem de har i Makaku's sortiment er blødere end dem, jeg før har arbejdet med - ps. du kan se hele sortimentet her, hvis du selv vil i gang ;o). Jeg valgte at trykke motiverne på de fine rå platter, du kan finde her 


Med hjem fik jeg noget sort glitter stryge-stof og et par stofposer (kan købes her og her) - drengene mente at det skulle omdannes til lego-ta'-med-poser...så det blev poserne til:


For at drengene kan kende forskel på poserne skrev jeg navn på dem med disse guld tuscher


Drengene er vilde med resultatet - skønt der ikke skulle mere end 15 min. til at glæde dem ;o)

Særligt Jacob blev smittet af det krea-humør jeg vendte hjem med - og gik strakt i gang med en ny slikskål (skålen er også fra Makaku - og findes her)


Nyder at se drengene blive grebet af lysten til at være kreative - og ikke mindst deres ligefremme tilgang.

Hvis Makaku engang skulle lave arrangere en børne-workshop kender jeg i hvert fald en drenge, der glædeligt ville deltage! :o)

Tak for en skøn dag i Herning!


Indlæg indeholder affiliatelinks

tirsdag den 21. februar 2017

Penalhus...

Anden sidste weekend i januar stod der kreaweekend i kalenderen - ej, hvor jeg nyder disse weekender i selskab med Lena, Libbie og Gitte!

Jeg fik gang i symaskinerne igen - en lang række penalhuse så dagens lys. Bl.a. fik min far endelig (efter 2 år) sin bestilling:

Penalhuset er syet i møbelstof fra Stof & Stil med en grå piping ved lynlåsen.

Min mor fik også sine to bestillinger - hun havde valgs stoffet selv på vores tur til "Kreative Dage" i efteråret...


De to fik også piping ved lynlåsen - dog hver sin farve, så hun slipper for at åbne begge penalhus for at finde det rette indhold.

Min lille niece har lige fået et krea-bord på det nye legeværelse - det udløser selvfølgelig også en krea-gave har faster ;o)


...penalhus syet i Frost-stof (med piping ved lynlås).

Og nu maskinerne var i gang blev det også til endnu et penalhus til mig selv - syet i stof fra Stof og Stil (også tilsat piping ved lynlås)




tirsdag den 7. februar 2017

Pudekamp?

Jeg er klar!...i hvert fald er der styr på puderne ;o)

En hakket


'En ny patchwork


Sammen med to syet af stof fra lageret


Puderne er syet til mine forældres sommerhus i Skagen - om de ender der, eller herhjemme vil tiden vise...

søndag den 5. februar 2017

Flere vinterfugle (inkl. skabeloner)

Pludselig blev der stille på bloggen igen, det er nu ikke fordi der har været stille på kreafronten (som det nok kan ses på min Instagram). Ej, jeg blev lidt træt af at Picmonkey.com ikke længere tilbyder gratis billedredigering...forslag til lignende (gratis!) online-billedredigering modtages med kyshånd.

Min flok af vinterfugle er vokset siden sidst - bl.a. en solsort og en rødhals er blevet medlem af familien.

Solsorten finder du skabelonen på lige her


...og rødhalsen lige her.


Det bliver de sidste skabeloner på vinterfugle i denne omgang - hvad mon næste tema skal være?