Sider

fredag den 29. maj 2015

Tre på stribe

Jacobs helt store favorit når det kommer til superhelte er Wolverine (som han jo også var til fastelavn) - derfor "måtte jeg" købe stoffet med ham på, da jeg så det ved stofgiganten.

Tre t-shirt med forskelligt udtryk er de 60 cm. indtil videre blevet til.

Indimellem har drengene lidt problemer med at finde ud af hvad der er for og bag, når der mangler mærker i - derfor er disse syet med ensfarvet turkis bagside. Så rækker det dyre stof også længere (har stadig stof til en forside mere).

Første model blev til Mads:


En kortærmet model til min fætters søn:


- og selvfølgelig også en bluse til den største fan, Jacob:


Selvom de er med ens "mave" og ribfarve, synes jeg egentlig udtrykkene blev forskellige - vigtigst af alt er at alle tre drenge var tilfredse med deres "udbytte" ;o)

onsdag den 27. maj 2015

Back to the 80's...

Det er i hvert fald minder fra barndommen, der dukker op herhjemme i øjeblikket!

I fredags kom min morfar med mit gamle lego - til stor glæde for Mads og Jacob (og mig). De, eller særligt Mads, har stort set leget med det siden.



Men også drengenes valg af helte bringer minder frem. Mads er meget optaget af Ninja Turtles, så han har længe efterspurgt en t-shirt med heltene - det har han nu fået (med stof fra stofgiganten) og efter Ottobre mønster


Da det gælder om at overgå hinanden herhjemme i øjeblikket (søskendekærlighed når det er "bedst"!) skulle Jacob da helt sikkert også have en ny t-shirt. Hans valg faldt på transformer (også stof fra Stofgiganten)


Heldigvis lykkes det også, med succes(!), at gøre forskel på drengene uden at det endte i Kaos. Havde ellers frygtet det værste, da Jacob fik lov at teste en Alex's Garage elmotorcykel fra Jollyroom.

Mads accepterede heldigvis hurtigt at det var Jacobs og kunne endda glædes på Jacobs vegne - skønt når det sker uden konflikter.

Jacob er lykkelig og kan slet ikke vente med at komme ud at køre om morgenen.


Det var jo sådan en Mads skulle have haft til at tøffe efter barnevognen da Jacob var lille... ;o).

 

Desværre er det nok kun denne sommer Jacob får glæde af den - med den fart han vokser, er det vist niecens efter sommerferien. Måske det er det han ved, siden den knap må stå stille ;o)

mandag den 25. maj 2015

Et år ældre...

I Pinsen er jeg blevet et år ældre - vi tog forskud på fejringen og havde familien til aftensmad i fredags, så i går hyggede vi med fødselsdagskage bare os fire og en af Mads' klassekamerater. Kagen er efter denne opskrift - et sikkert hit herhjemme!


Løberen er en gave fra min mor - er sikker på at den fremadrettet bliver fast inventar til fødselsdage.


I den ene ende er min og mandens fødselsdags datoer broderet sammen med vores bryllups dato. I modsatte ende er drengenes. Løberen er efter denne opskrift.


 Elsker hjemmelavede og personlige gaver. Min mormor havde også været igang med nye karklude


...og så kalder de mig, den kreative i familien? Jeg har det vist ikke fra fremmede! :o)

fredag den 22. maj 2015

Mine store drenge...


Ja, små er de i hvert fald ikke mere - i hvert fald ikke den ældste!

Han og jeg var til sundhedsplejerske i onsdags - 148 cm høj og 39 kg. - gad vide hvad han skal nå med den fart han har på!?! I hvert fald lå han helt udenfor kurverne...men det gjorde hans mor vist også ;o).

Faktisk var han også en årsagerne til at jeg fik anskaffet en ny symaskine og begyndte at sy børnetøj. Da han var klar til at slippe bleen var han jo allerede oppe i en buskestørrelse der ikke er særlige toilettræningsvenlig.

Nu er det også ret praktisk, når man gerne vil opfylde en helholdvis 8 og 4 årige drengs drøm om tøj med heltene.

Det giver lidt udfordringer at finde Spiderman og Ninja Turtles i str. 12/14 år eller McQueen i str. 8 år, men så er det jo godt at man selv kan ;o)



   
 
 
 
 
T-shirtene er syet efter Ottobre-mønster. Jerseystoffet med Spiderman er fra Videbæk Stof og Sy - McQueen er købt i Viborg i Fjølner (med kan også købes i Videbæk).

tirsdag den 19. maj 2015

Kr.Himmelfart på toppen

Det meste af Kr. Himmelfart tilbragte vi med mine forældre, min bror og hans familie i sommerhuset i Skagen.

Jeg er efterhånden ved at lære at finde rundt deroppe og nyder at gense det særlige lys og stemning deroppe.

Det var lige præcis et år siden mine forældre købte huset - derfor skulle de også have en lille værtinde gave fra mig


Jeg havde leget lidt med porcelænsler og lavet et nummerskilt til huset - næste gang jeg tager blank glaseret keramik med ud i sollys er det nok en god idé at sikre mig at det ikke er fyldte med fedtede fingre ;o).

Når nu mine forældre kunne holde øje med drengene blev det også til et par aften gåture - det glæder jeg mig til at drengene er store nok til at være med til eller til at kunne være alene "hjemme" imens ;o)


Min mor fik også hendes morsdags gave


En vase med påskriften "A Mother is she who can take the place of all others but whose place no one else can take" - lige præcis sådan har jeg det nemlig med min mor!

Sidste frokost i Skagen blev indtaget på Skagen Bryghus, hvor vi voksne fik en kasse øl hver!!! Kassen svarer dog "kun" til ½ liter samlet ;o)


Glæder mig allerede til at vende tilbage om en måneds tid - næste gang børnefri, men i gode venners selskab - mon der skal en større kasse til, til den tid? ;o)

lørdag den 16. maj 2015

Morsdagsgaver

På den ene side er morsdag dybt kommercielt på den anden side elsker jeg dagen, så man bliver mindet om at få fortalt/vist hvor meget man værdsætter sin mor (svigermor og mormor).
 
Men det behøver jo ikke altid at være blomsterhandleren, der får lov at tjene penge på dagen ;o).
 
I år fik min mormor blomster i flere farver - jeg havde nemlig lavet en patchwork pude til deres sommerhus.
 
Både min svigermor og mormor fik da lidt kager til kaffen - i dagen anledning pyntet med stedmoderblomster.
 
Min mor fik også en gave - men det får sit eget indlæg senere ;o)
 



onsdag den 13. maj 2015

For better or for worse...but not for granted!

Citatet er tiltænkt ægteskabet - men passer også ret godt på forholdet imellem mor og børn.
 
Selvom livet som mor er fyldt med masse af glæde, stolthed, bekymringer, tanker - må man aldrig tage sine børn for givet. Noget jeg må minde mig selv om, når vores "lille" drama queen på 4 år igen, igen får et anfald. Tænk at man kan føles sig så uretfærdig behandlet SÅ mange gange på én dag.
 
Det er vist både nogle hårde dage i børnehaven og herhjemme han oplever...jeg gentagar flere gange dagligt "det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase!"
 
Heldigvis har drengene da også perioder hvor de enes - dem nyder jeg virkelig
 
 
 
 
Om mandagen er jeg så heldig at kunne komme til "åbent værksted" og få tanket energi-depoterne op ovenpå weekendens dramaer - ej, hvor jeg nyder at fordybe mig med min nye hobby!
 
Efterhånden omfatter produktionen flere forskellige ler-typer, glasurer, dekoraktioner og teknikker.
 
Sidst har jeg arbejdet med porcelænsler og div. stempler
 
 
Vaserne er perfekt i størrelse til drengenes buketter - mælkebøtterne på billedet havde overlevet en halv dag i vores ældste betænksomme drengs skoletaske ;o).
 
 
Jeg har også leget lidt med kakler med navne og citater (citaterne har jeg fundet via Pinterest, du kan se "min" samling lige her) - synes de er blevet overraskende gode:
 
 

Kan mærke at der kommer mere med den teknik - satte bl.a. nogle fade/skåle til forglødning i går, som jeg glæder mig til at vise frem!