Først kom den nye seng til
(her) og i sidste uge fik vi endelig sat de nye reoler op - så nu begynder værelset for alvor at tage form.
Jacob elsker at han nu har det fulde overblik over legetøjet.
Jeg valgte at lave en lille skrivebord på hans værelse, det har været et større hit end jeg lige havde forventet. Mads bruger nemlig ikke
det jeg lavede til ham så meget til leg (mere til at sætte fra på), men tror Jacob nyder at sidde i fred og ro og tegne uden storebror kommen med kommentarer
Værelset bliver så hyggeligt når vi er færdige!
Det eneste vi mangler nu er lidt over sengen (mere herom i starten af september) og et par gamle omklædningsskabe til alt hans tøj.
Jeg er vild med den stemning der er på værelset - men vigtigst af alt, så elsker Jacob det! Han er så stolt af det hele allerede nu. Hver gang der kommer nogle på besøg, der ikke har set forandringerne, skylder han at løbe ud af værelset, lukker døren og åbner den først igen med et "tada!" når de står klar foran døren.
Er helt glad for at han er med til at se forandringerne løbende denne gang. Egentlig er jeg mest til at få værelset klar på en weekend, men det har ikke været muligt denne gang...men det ville nu også næsten være synd ikke at give ham glæden ved hver nye "ting" der bliver lavet... ;o)
Ophængene til hylderne er købt i Harald Nyborg, selve hylderne er fra Jem & Fix. Jeg har købt nogle i dybde 20 og 30 cm., selve skrivebordet er 40 cm. dyb. De dybeste hylder sidder tættest på sengen og højest oppe, så de ikke er "i vejen" for leg på gulvet.
Tænker denne type opbevaring fremtidssikrer hans værelse. Mads' behov for opbevaring er nemlig meget anderledes end Jacobs. Mads leger næsten kun med Lego nu, hvor imod Jacob stadig har legetøj der fylder.
I takt med at Jacob bliver ældre tænker jeg at vi kan tilføje hylder, så han også får mulighed for at "udstille" sit Lego.
De åbne hylder kræver lidt mere bevidsthed omkring oprydning fra Jacob - men det har han nu selv allerede fanget. Den anden aften da jeg kom ind på værelset fik jeg besked på at hænge et skilt op:
"for mor, så glemmer jeg ikke hvor mine riddere skal stå - nu mangler jeg bare at lave skilte til alt det andet legetøj".
Min store dreng - elsker hans tegninger lige nu! ;o)