Sider

søndag den 27. oktober 2013

Hyggesæt og (u)hyggelygter

Endnu et sæt til Jacob har set dagens lys.

Dette med stor inspiration fra Alba Baby og med vellykket brug af strygestof. 

Desværre endnu et indlæg med billeder i efterårs/skumring belysning... (burde melde mig til et fotokursus...hvis bare tiden var dertil!)
 

Jeg er ret vild med kombinationen af rød og petroleumblå. 

Faktisk opstod farvesammensætningen da jeg syede sættet til byttehandlen. 
Det har nogle gange sine fordele at være en rodehoved, der ikke altid får lagt stof på plads igen i skabet ;o)



Sættet er i rød isoli og en kraftig petroleum farvet jersey - og blusen pyntet med tre asymmetriske stjerner.

Tror det er et af de sæt, der må være dejligt behageligt at have på og som er skabt til efterårshygge.

Efterårs UHYGGE havde drengene og jeg gang i forrig mandag, da vi var velsignet med to-cifret varme grader, blå himmel og solskin. Da blev det nemlig vores tur til at få lavet halloween græskar. 

Det gik overraskende godt - dejlig at de nu begge kan hjælpe til. 

Mads lavede stort set hele arbejdet selv (det er den mest uhyggelige) mens Jacob og jeg samarbejdede ;o)

  
Hyggeligt Uhyggeligt ser det nu ud på vores terrasse om aftenen


torsdag den 24. oktober 2013

Marsmænd og neon

På vej hjem fra Vesterhaven i efterårsferien kom bilen til at dreje ind til Videbæk og drenge + mand blev passiviseret med iPad/phone m.m., imens jeg kiggede på stoffer.

Jeg fandt bl.a. det fineste jersey med Marsmænd i tilbudssektionen.

Jacob er meget vild med at lege rumskib, så når der ligefrem var marsmænd på tilbud, ja så kom der selvfølgelig en halv meter med hjem.

Egentlig mangler han ikke bluser, men tænker at han nemt kan komme til det, nu vi igen går sæsonen for skiftetøj (smat- og regnvejr) i møde.



Jeg glæder mig til at give ham sættet - tror det bliver populært.

Marsmændene er syet efter Ottobre-mønster tilsat en neon titte/pipingkant ved raglanærmerne. Bukserne er i hvert fald i den blødeste velour i en skøn koksgå efter eget mønster og har ribkant i ben og talje - praktisk når vi træner toiletbesøg og selvhjulpenhed i højeste gear.

Burde nok have ventet indtil der var ordentlig lys til at fotografere, men vores program de nærmeste mange dage er tætpakket, så udsigten til fotografering i dagslys er lang :o)

onsdag den 23. oktober 2013

Bytte-bytte købmand...

Er Blogland ikke fantastisk, hvad angår byttehandler?

I mandags sendte jeg dette sæt afsted til Anja

 



...efter i sidste uge at have modtaget denne flotte kurv fra hende ;o)


Som nu pynter fint i vores soveværelse og er tiltænkt tørklæder, der ikke er i brug.



Blusen er syet efter Ottobre mønster med brandbil-jersey på ærmer sat sammen med den lækreste kraftige gråmelerede jersey og en gul piping.

Ønsket gik på en brandbil-bluse, desværre var det ikke helt nok stof til en bluse kun i det print, så håber det går med et sæt i stedet. Bukserne syede jeg rød isoli (i samme farve som den røde rib jeg brugte i blusen). Den røde er ikke så kraftig som billederne viser, men lyset i søndags da jeg to billederne drillede :o(


mandag den 21. oktober 2013

Mads' seng...

Sidst Mads' seng blev vist frem på Instagram, fik jeg en del spørgsmål til hvordan vi havde lavet den, det vil jeg prøve at forklare her.




Desværre har vi ikke helt så mange billeder af sengen da den undervejs som jeg huskede, så den udførlige DIY kan det ikke blive :o(


Men billederne ovenfor giver da en lille idé om materiale og fremgangsmåde.

Vi startede med lave en ramme af lægter og bore den fast på de tre vægge sengen står op ad. Den lægte er understøttet på otte steder (i hvert hjørne og ved siden af kommoderne, som er disse MALM fra IKEA). Derefter bliv der sat lamelbund op for at sikre ventilation under boxmadrassen. 

Bag kommoderne er der et godt 30-35 cm. ind til væggen. Der har vi sat hylder, som man kan tilgå fra hulen under sengen. Sengen er længere end en alm. voksen box-madrass, så i forlængelse af madrassen står Mads' bøger i kurve. Over dem har vi sat en hylde til spil.



Forsiden er lavet i krydsfinér, hvor vi har valgt en organisk form. Den er sat fast på rammen/lægten og med beslag på vægten (så den kan holde til leg).

Ved trinnene er sat en lægte på bagsiden så stigen er til at kravle på, uden at få ondt i fødderne.

For at Mads ikke skal falde ud af sengen har vi lavet en sengehest af en rundstok, som kan sættes ind i nogle kroge og lukke "hullet" om natten.



Det sorte på Malmkomoderne er en mors forgæves forsøg med en dymo på at skabe lidt orden på et drengeværelse (så kunne vi voksne da læse hvor de forskellige ting har hjemme)...

Udover sengen har Mads også et klapskrivebord (som du kan læse om lige her - ligesom du kan læse om ABC-plakaten her), så selvom værelset ikke er af de største har han meget gulvplads. Det er altså et must når der leges med biler, tog eller lego! ;o)


søndag den 20. oktober 2013

Endnu en barselsgave...

Det er utroligt som venner formerer sig - heldigt at jeg elsker at lave barselsgaver! ;o)

I dag har vi afleveret endnu en til lille Kastanje, der nu kan blive iklædt både pindsvin og leopard.


Bukserne er syet i uld/bomuldsjersey fra Stofdepotet efter Laralil's DIY og bodyen i stof fra Stof2000 efter Ottobre mønster (2/2012).

Det er min debut med en body, men bestemt ikke sidste gang jeg kaster mig over det projekt. Dog mangler jeg en tang til trykknapper, det med hammer er altså med nerverne uden på (men det gik).

Kan du anbefale en bedre løsning - og evt. et sted at købe trykknapper?


Andet sæt (som er syet tidligere) er i stof fra stof & stil. Bukserne er igen Laralil og blusen er efter minikrea mønster.

Sammen med de to sæt var også babytæppet jeg tidligere har vist






lørdag den 19. oktober 2013

Et par hurtige hynder...

Tror aldrig jeg har fået vist et par puder jeg fik syet i starten af september til vores barstole

Hynderne er syet i stof fra stof2000. Petroleum på den ene side og sort på den anden og med gul piping i siden. Imellem stofstykkerne er der pladevat.


Et hurtigt projekt - men de virker efter hensigten.

Her den anden dag, var jeg ved at kigge nogle gamle billeder igennem - og jeg faldt over nogle billeder taget lige efter vi var flyttet ind. Det er lidt sjovt at sætte de billeder sammen med nogle der er taget efter ombygningen



Før billederne er dem til venstre. Siden da er vores køkken "flyttet" ind på det tidligere kontoret (væggen dertil halveret) og vi har bygget til i forlængelse af stuen.

Det var nu også et fint rum dengang... Inden ombygningen var de dominerende farver sort og hvid - og materialerne træ og stål.

Efter vi fik hvide lofter var der plads til farver og det elsker jeg.

Synes det er blevet et mere hyggeligt og personligt rum. Bedst af alt, er det nu et sted vi alle trives. Der er plads til gæster, leg og madlavning på én gang...og ikke mindst akustik lofter - sådan en lettelse med vores (larmende) drenge ;o)

Hvor heldig kan man være...!?!

Disse tre skønheder fra Kähler er flyttet ind herhjemme!


De fine Mano fade og skål har jeg været så heldig at vinde på den inspirerende blog: http://frkhansendk.blogspot.dk/

Lige hvad vi manglede herhjemme - så de har allerede været i brug i går da vi havde venner på besøg til middag og Disney Sjov.


Menuen var rigtig retro vintermad. Karolines Køkkens enebærgryde med bagt kartoffelmos - og Louisa Lorangs nemme æblecrumble til dessert ;o)

fredag den 18. oktober 2013

I gang igen...

I dag, fredag er det hverdag herhjemme igen ovenpå en øreoperation (Mads), en flænge i panden (Jacob) og efterfølgende efterårsferie trænger vi vist også til at finde rutinerne igen. Det er altså sin sag at få to drenge med krudt bag i til at tage den med ro - og ikke mindst enes! 

I går havde vi sendt far tilbage på arbejde og inviteret mormor med i biografen til Flyvemaskiner. 

Det var Jacobs første gang i biografen - og han klarede det så flot og han var helt stor i hovedet og munden ikke til at stoppe igen bagefter. DEN var sej! Begge drenge mener også far skal se den, så de mener da at de igen skal i biografen og se den i weekenden...

Hjemme gik vi en tur og samlede blade og så gik vi ellers igang med lim


 

 


 
Mads lavede de fine blad-monstre, mens Jacob (så længe tålmodigheden rakte) og jeg lavede løver og lægter. 

Idéer til bladaktiviteter er fundet på pinterest ved at søge på "leaf crafts" - det kan anbefales, hvis børnene skal lokkes ud. Vi hentede inspiration inden vi gik ud, så vi var ikke på blad-jagt...nej vi ledte efter monstre og løver! 

Fridagene har også budt på en sommerhustur. Søndag kørte vi vestpå og vendte retur igen onsdag - det er som om man alle tager den lidt mere med ro i sommerhus ;o)

Foruden de meget modne hyben er der nu ikke meget, der ved Vesterhavet viser at vi er godt i gang med efteråret



Sjovt som den udsigt er ens uanset om det er forår, sommer, efterår eller vinter (når altså ikke lige sneen dækker)


Der blev samlet sten (der senere blev malet) og leget rumskib på stranden


...og så var vi heldige at komme til åbent skib på havnen i Hvide Sande - noget der særligt betagede Mads.




torsdag den 17. oktober 2013

Lune bukser til Jacob

Jacob går i en børnehave, der desværre ikke har gulvvarme, så når vi nærmere os vinteren er varme bukser rare at have.

Jeg har købt det lækreste to-lags jersey med uld på den ene side og bomuld på den anden. Det er nu blevet til et par lune bukser til Jacob - samarbejdsvillig var modellen dog ikke ;o)




Jeg har sat bred rib i benene. Synes det er praktisk når vi går flyverdragtesæsonen i møde.

Så kan bukserne gå ned i støvlen og flyverdragen udenover og et stykke med bart kan undgås.




onsdag den 16. oktober 2013

En sej bluse...

Det skulle der til min, efterhånden ret store, dreng!


Army jersey med gråmeleret let isoli. Sort rib i hals, som ærmerib har jeg brugt noget af army-jerseyen.

Drengen er godt tilfreds - og har allerede bestilt et par bukser, der passer til ;o)



Blusen er syet efter Minikreas mønster - dog tilsat en ærmerib, der er mere bred.


tirsdag den 15. oktober 2013

Et barnevognstæppe...

...har set dagens lys


Stoffet med havfruerne er fra Malika-rosa.dk - og en del af den fine goodiebag fra Blogtræffet i Toftlund.

Bagsiden er en lys lilla stykke fleece, så det er kan bruges over dynen her til efterår/vinter


Jeg elsker at finde stoffer til den slags projekter - og samtidig også dejlig afstressende at sy sammen ;o)

mandag den 14. oktober 2013

Papirklip til lillebror...

Det går jo ikke at lave forskel på brødre - så når Mads skal have papirklip, ja så skal Jacob da også!

Han valgte selv motiv - en af favoritterne pt: Mickey Mouises Clubhus:






Uroen hænger nu fint og pynter over sengen inde på hans værelse



Rigtigt hyggeligt - også at lave den - gad vide hvad det næste bliver?

Jeg nyder at sidde og slappe af med karton, saks og lim, så det er helt sikkert ikke sidste ranke der bliver til, selvom vi vist snart ikke har plads til flere herhjemme ;o)