Sider

tirsdag den 3. april 2012

Ferietid...

Gensynsglæden ved storebror og lillebror var kortere end håbet :o(. 

De praktiserer igen "tough love", så der er desværre indimellem (læs: ofte) brug for separation herhjemme... 

Hvorfor er det, at den idylliske tanke om ferie aldrig rigtig bliver virkelighed 
- eller er det kun herhjemme det gælder? 

Trods uoverensstemmelser hygger vi os heldigvis også indimellem ;o). 

Mads og jeg "legede" lidt i køkkenet da Jacob sov middagslur i går. 
Det kom der de lækreste æble-/kanel Cupcakes ud af:


Har du lyst til at afprøve dem, har jeg forsøgt at skrive opskriften ned her:

Kanel- og æble cupcakes - 20-24 stk.

300 g mel
220 g sukker
1 tsk. vanillesukker
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
1-2 æbler i meget små tern eller revet.

1 1/4 dl mælk
2 1/2 dl yoghurt
1 dl rapsolie
1 æg

De tørre ingredienser blandes i en skål og de våde i en anden. 
Derefter vendes de våde ingredienser over i de tørre. 

Fordel dejen i formene (højest 2/3) 
og bag dem i ca. 15 min. ved 200 grader.

Når de er kolde pyntes de med frosting lavet af: 
50-100 gram smør, 
100-125 gram fløde ost 
og  flormelis vejede ikke af, men tror det ca. var en halv pakke 
- prøv med lidt ad gangen indtil du rammer ;o)

Velbekomme!

Kagerne er godkendt af selveste Spiderman (Ja, Mads "leger" stadig fastelavn)


I går fik jeg også en rigtig fin pakke fra Josefine. Vi lavede nemlig i byttehandel til Blogtræffet.
Hun skulle hækle lidt til mig og jeg skulle sy et par Rasmus Klump bukser til hende (eller det nok nærmere sige Carl ;o))

Jeg "bestilte" de fine kiks og Mads' favorit is. De er allerede et stort hit ved Jacob og i legekøkkenet. 
Jeg er imponeret over hvor flot tingene er lavet og glæder mig til den dag min tålmodighed og evner (forhåbentlig?) rækker til sådan noget... 

Indtil da kan jeg glæde mig over hvor fantastisk det er, at kende til Blogland ;o)


Jeg håber min andel af byttehandlen bliver ligeså godt modtaget når den lander ved Josefine og Carl. 

Pakken blev sendt med posten i dag, men indholdet viser jeg altså først når de er kommet frem. ;o).

14 kommentarer:

  1. Nøøørj, de Cupcakes, ser bare MUMS ud, kan godt forstå at de blev godkendt af selveste "spiderman"!!

    Kan godt være ferien ikke går lige som man havde håbet på, men det vigtigste er jo at man hygger sig sammen:) Og jeg tror absolut ikke du er den eneste familie der har det sådan;)

    Ha en skøn påske og krydser fingre for noget bedre påskevejr:)

    SvarSlet
  2. De var/er også supergode :o). Ja, du har ret. Ja, lidt mere varme vil passe mig rigtig, rigtig godt.

    SvarSlet
  3. Tak for opskriften på Cupcakes de ser lækre ud, de skal da prøves her i påsken. Hvilken fantasifulde hæklerier du har byttet dig til, meget sjove at have liggende som pynt...også :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme - det kan du roligt gøre ;o). Ja, de er så fine!

      Slet
  4. Lækre cupcakes :-) og fine hæklerier du har byttet dig til. Jeg kender det godt det med forventningerne til ferie, også bare med et barn. Jeg har endda været nødt til at læse lidt om trodsalderen, og jo jo den kan godt starte før man rammer 2 år. Det anede jeg ik, sikke en prøvelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er super gode! Ja, de er fine, dejligt at det er muligt når ikke jeg selv kan ;o). Du har helt ret, det sker inden 2 års alderen. Jacob siger nej og ryster på hovedet til alt og har en vilje og et strig der bliver brugt flittigt gerne umiddelbart før eller efter noget der lyder i retningen af: "det er min"...det gør det så ikke bedre af at storebror oftest er i drillehumør når Jacob ikke er og omvendt ;o).

      Slet
    2. Så er det ik bare her, puha... Nu er det jo min den første og jeg synes det trækker tænder ud indimellem. Oven i det er hun begyndt at ha natterædsel og vågner skrigende og sparkende som om der er en dæmon i hende, for efter 10 min at sove videre. Træt med træt på! Nå så fik jeg lige luft ;-) men altså ja ferier, er bare ik altid som man håber.

      Slet
    3. Nej, de giver grå hår de kære små... Søvn er desværre også overvurderet iflg. Jacob i øjeblikket. :o(
      Håber Alberte lader jer få lidt mere søvn (uafbrudt) i nat. Knus Pia

      Slet
  5. Hvor er jeg glad for at tingene har bragt glæde!
    Jeg kender godt det med ferier der ikke bliver helt som man ønsker. Her er problemet bare mig og min dårligdom.
    Jeg glæder mig til at posten kommer her. De bedste påskehilsner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan alt for godt huske hvordan det var, håber snart du får det bedre og får noget af energien tilbage ;o). Jeg har heller ikke været god til at være gravid. Har aldrig rigtig kunnet forstå dem, der synes det er hyggeligt, så hellere få dem hurtigt ud (altså når de er klar) ;o). God påske.

      Slet
  6. Kæreste Pia, det er vidst ikke kun hos dig, at børnene ikke altid er, som man håber på, overfor hinanden. Jeg synes tit at det er i perioder, hvor de bare ikke kan finde ud af, at nyde hinandens selskab. Den anden dag sad alle mine 3 børn og legede med Lego sammen, da måtte min mand og jeg også lige kigge en ekstra gang, og smile :) De kan jo godt :)
    Rigtig god ferie til jer alle :)
    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, troede faktisk det hjalp med en uge hver for sig...men de ved alt, alt for godt hvad der skal til for at få den anden op i det røde felt ;o).

      Men heldigvis sluttede dagen med et par gode venner, der lavede forhindringsbane i stuen...det så farligt ud da vi havde puttet dem (puder og sofahynder overalt), men hellere det end skrig og skrål ;o)

      Tak også rigtig god ferie til jer, Lena.

      Kh. Pia

      Slet
  7. Jeg har også nogen gange gået ind til en ferie og tænkt "ej det bliver bare så hyggeligt" og så har man bare lyst til at slå den ene ihjel med den anden :) ej skrev jeg lige det(?).............men for helvede hvor kan mine bare skændes! Konstant, hele tiden, om hvad som helst! Det gør mig vanvittig :)
    I morgen tager vi gode venner med i svømmehal og fredag morgen kommer der gode venner til brunch alle med børn der er gode til at lege med mine, så vi satser på husfred i påsken :)
    Kærlig hilsen

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men kan følge dig ;o). Vi får heldigvis også legekamerater på besøg i påsken og det plejer også at hjælpe på humøret.

      God påske - knus Pia

      Slet