Sider

mandag den 30. april 2012

Endelig...!

Tør man tro på at sommeren nu kommer???

Kan i hvert fald sagtens vænne mig til døre åbne og udeleg.

Selvom jeg har nok at se til på arbejde valgte jeg at overholde min arbejdstid i dag (desværre ikke helt så tit det sker).

På vej hjem kom jeg dog i tanke om at Jacob jo sov middagslur (sjovt som jeg kan "glemme" de tider til hverdag?), så efter en kort date med symaskinen smuttede jeg over og hentede drengene til en eftermiddag med racerløb og hovedrengøring...

(også bierne er "vågnet" - det betyder da sommer?) 

Racerløb (Lynet McQueen til venstre og Francesco Bernoulli til højre - hvis du skulle være i tvivl) 

Hovedrengøring - og et hint til mor om at det er tid til en opfriskning med maling...


I morgen er det første maj. Desværre er det ikke lig med en halv fridag i min branche...kunne ellers godt lige have brugt sådan en i morgen.

Men i morgen er også en særlig dag - min bror og hans kæreste overtager deres nye (første/drømme) hus.

Inden de flytter ind skal hele huset dog males, men vi håber de er der og har tid til et lille besøg i morgen efter arbejde. Min tid med symaskinen blev derfor brugt på en lille ting til dem.



En vimpel i retrostof til det kommende pigeværelse (der skulle nemlig helst "flytte" en lille pige ind til august) - eller måske terassen? (tror måske vil skal have en selv til sommerens grillaftner).

Deres rigtige indflyttergave må de vente med at få til indflytterfesten ;o)

søndag den 29. april 2012

Sy-tid

I dag var Mads til børnefødselsdag og små to af timerne han var afsted sov Jacob middagslur.

Det udnyttede jeg til en date med symaskinen ;o)




Endnu et par smækbukser i babyfløjl blev det til.

Årh, hvor jeg elsker at ha' weekend...!

- Posted using BlogPress from my iPhone

70'erne og 80'erne

Det kendetegner næsten Jacobs nye hagesmække.

For efterhånden længe siden fandt jeg to håndklæder i den lokale genbrug. De har nu fået nyt liv som hagesmække.


De er i hvert fald stadig en nødvendighed herhjemme! ;o)



Give Away - se om du har vundet...

Endnu en gang tusinde tak for den store opbakning og de søde kommentarer I har lagt.
Ville ønske jeg kunne give jer hver en pude...men med i alt 64 deltager med i alt 206 lodder bliver det vist et årsværk (og meget dyrt i porto!) :o(



Jeg har valgt at trække to vindere i stedet for kun en:



Lod nummer 200 (*lume*/Dorthe) og lod nummer 159 (Vera/MadebyVera).

Send mig en mail på:

pia_skytte(a)hotmail.com
med ønsker til motiv og farver - og adresse - så vil "produktionen" blive sat i gang hurtigst muligt ;o).

Håber I alle får en god søndag ;o)
PS. jeg har en stadig "åben" Give Away lige her.

lørdag den 28. april 2012

Fødselsdagsgave

I morgen skal Mads til fødselsdag hos en af vennerne fra børnehaven.

Vi havde aftalt at vi skulle ind til byen i dag og finde en gave til ham (havde fået klar ordre om IKKE at købe noget selv i min frokostpause)

I morges havde Mads dog ikke travlt med at blive færdig og var sådan almindelig på tværs.

Med udsigten til en lørdag formiddag som hende den sure mor, foreslog jeg han i stedet at vi syede en pude.

Den var han heldigvis med på og gik meget op i vælge stofmønster og farve.

Forsiden med navn broderet


...og bagsiden:


Mads har allerede bestilt et par stykker til ham selv også - men det må blive en anden dag...

Nu ser jeg lidt frem til et par "stille" timer i morgen - står munden aldrig stille på en 5-årig? ;o)

- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 27. april 2012

Sidste chance...

Du kan stadig nå det, men i morgen kl. 24:00 er det slut...



Klik her for at deltage ;o).

Rigtig god weekend!

(...og 1.000 tak for den store tilslutning og de søde kommentarer, det er altid spændende når det er noget hjemmelavet, der er på højkant)

torsdag den 26. april 2012

Positive tanker...og lidt hjælp

Hvor er det tankevækkende hvordan en "venlighed" kan give en masse igen når "den" bliver godt modtaget!
Jeg har aldrig været i tvivl om glæden ved at give. Men her i begyndelsen af ugen havde jeg en lille oplevelse, det fik smilet frem selv om jeg sad helt alene i bilen.
Som så ofte før var der kø på vej til arbejde om morgenen. :o(
Da jeg holder i køen ser jeg en billist, der gerne vil svinge til venstre (altså i den retning, der ikke er kø), men ikke kan komme ud, da der er kø i den ("min") vejbane hun skal krydse.
Da jeg ikke behøver skynde mig at køre helt tæt på den bilen foran (for vi holder jo i kø) laver jeg er "hul" da jeg kommer til udkørslen.
Det kvitteres med en regn af flyvkys i min retning.
Sjovt som smilet bredte sig i ansigtet og humøret steg et par grader i min bil (og sikkert også i hendes).
Det er utroligt hvor lidt der nogle gange skal til...
Nå, det var et sidespring.
Ville egentlig bare vise - og have hjælp til - et af de projekter jeg har gang i pt. (der er nogle at ta' af!):




Jeg bestemte mig for at lave endnu et babytæppe (kender en del, der venter piger til sommer, så må hellere komme i gang) i stedet for en hynde til havebænken.
Nu er jeg bare lidt itvivl om bagstykket. Hælder mest til at vælge en ensfarvet og nok den grønne eller den turkise, der går igen flere steder
- eller er det for kedeligt og for "drenget"?
Synes også lige I skal se lidt af min tilværelsen som drengemor:




Mit forslag om tegning eller perlehygge inden sengetid sidste weekend "tabte" stort til faderens forslag om PlayStation hygge...havde ikke troet det ville ske allerede nu - også med Jacob!?!
- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 24. april 2012

Hverdagsretter - i Blogland

Libbie med bloggen binemor.blogspot.com efterlyste sidste tirsdag inspiration til "børnesikre" hverdags retter - her er et af vores hit:

Svensk Pølseret med salat og rugbrødstern


Ingredienser:
1 kg kartofler
2 løg
4 frankfurter pølser
1 tsk papirka
2½ dl mælk
1 dåse (af de store) tomatpuré
Salt og Peber
Smør
Evt. purløg

Rugbrødstern:
Rugbrød skåret i tern og ristet i smør på pande krydderet med hvidløgspeber og salt (til de små ristes de ikke så hårdt).


Salat:
Hvad du har lyst til og evt. gnavegrønt til de mindste (her er kolde kogte gulerødder altid et hit herhjemme og nemme at have klar i køleskabet til ulvetimen) - med en marinade af 1 spsk. olie rørt op med salt og peber.


Skræl kartoflerne og skær dem i tern (grove) og kog til de lige præcis er møre.

I mens hakkes løget og pølerne skæres i skiver.

Smelt smørret i en gryde og svitsløgene til de er klare. Tilsæt pølser og papirka og svits det.

Dæmp varmen og til sæt tomatpuré, mælk og kartofler.

Smag til med salt og peber og lad retten småkoge ca. 10 min.

Pynt evt. med purløg.


Velbekomme

Svensk pølseret kan sagtens laves med restekartofler - det bli'r det hele kun lettere af ;o)

Har du også et hverdags hit, du har lyst til at bidrag med så smut forbi Libbies blog og meld dig til - lige her.

Libbie har samlet retterne (links) lige her 3- hvis du også mangler inspiration.

Rigtig god aften ;o)

mandag den 23. april 2012

Gave til morfar - og gave til mig ;o)

Min kære far havde fødselsdag den 11. april - på selve dagen fik han et bålsted magen til vores (ud til sommerhuset).

Resten af gaven - den personlige gave fra drengene - fik han først i fredags, hvor vi var blevet inviteret ud at spise lige her (Mads' og morfars favorit sted):


Gaven var en SG-skål beklædt med tapet, billeder af drengene på toppen og stempel trykt "my sweets". På siden, med gammeldags dymo, "morfars favoritter".

Det var dog ikke kun ovenpå morfars favoritter gemte sig - krukken var fyldt med lakridskonfekt og lakridspiber...

Det tapet på toppen var den sidste rest jeg havde - derfor blev jeg glad da Rebekka var klar på en byttehandel. I lørdags landede disse fine tapeter nemlig herhjemme:


Nu mangler jeg kun at indfri min del af aftalen (som jeg i øvrigt har fået helt frie hænder til at bestemme hvad skal være!?!). 1.000 tak, Rebekka!

...årh, hvor er Blogland et dejligt sted - så mange søde bloggere, der findes! ;o)

søndag den 22. april 2012

Resultatet af en aften "alene" hjemme

Min "alene" hjemme-aften resulterede i endnu en spencer kjole:


Denne gang skåret lidt anderledes og syet i lilla babyfløjl og liberty stof med bomuldsfoer.
Piping bånd i stærk gul og kantbånd i sort - selve kjolen er tilføjet en lille hæklet blomst:


Kjolen er tænkt som en gave, så er lidt spændt på om det falder i pigen (= moderens smag) og hvordan den passer i størrelse :o).

Rigtig god søndag!

lørdag den 21. april 2012

Legoland...

...er stedet vi har tilbragt det meste af dagen.











Da regnen begyndte at drille smuttede vi en tur forbi informationen og fik en gratis kom-igen-billet...så nu er underholdningen sikret en dag mere inden 1. juli ;o)

Håber også at du har haft en god lørdag?

I aften skal manden ud med en god ven (helt tilbage fra dagplejetiden!!!).

Det betyder kreatid når ungerne er lagt...må man godt glæde sig...bare lidt? ;o)

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 19. april 2012

Kollega-pleje

På mit arbejde sker der desværre en del mht. bemanding.

Sidste torsdag havde vi to (ta' jobbet eller fyresedlen) rokeringer. Det var ikke sjovt :o(

I dag kom turen til to andre kollegaer. Puha, det skaber altså uro - også selvom lederne lover at vi ikke skal frygte næste torsdag...

Derfor har jeg bestemt mig for at forkæle mine nærmeste kollegaer i morgen:




Håber det skaber lidt bedre stemning op til en tiltrængt weekend ;o)

(Tak for den gode modtagelse af mine Give Aways og ikke mindst alle de søde beskeder)

onsdag den 18. april 2012

Stoffer og bukser...

I går fik jeg spændende post - disse fine retrostoffer landende i min postkasse efter jeg var blevet fristet hos Marlene.

Glæder mig allerede til jeg finder et projekt, der er godt nok til dem.


 Ellers har den store dreng også fået bukser nu - bukser i brun babyfløjl med lommer af småfolk stof:


Og når man er 5 år ved man sørme godt hvordan man vil stå model. Efter badet - ikke før! - og i bar mave(?) og på det nye værelse (som stadig mangler de sidste detaljer inden det for lov at stå model).

Men bukserne passer perfekt...mon ikke symaskinen nu igen får en lille pause fra børnetøjet, har i hvert fald et par andre projekter der mangler opmærksomhed - nogle mere spændende end andre...



I aften kalder et af de mindre spændende - tøjvask :o(

tirsdag den 17. april 2012

Give Away - 200 læsere

I påsken rundede jeg 200 læsere :o). Det kræver en fejring!

Så selvom jeg allerede har en Give Away kørende (deltag/se evt. her) sætter jeg endnu en i gang:

Give Away'en består af det du ser på billedet ovenfor. Seks mindre stofstykker, et ubehandlet sættekassehus, piping/tittebånd i naturhvid og to tapetstykker.

Tak for alle jeres søde kommentarer og den inspiration Blogland giver :o)

Sådan deltager du:

1 lod for kommentar

1 ekstra lod for samtidig at være/blive fast læser.

3 lodder for at "reklamere" med billede og link på forsiden af din blog
(enten som indlæg eller billede i siden)

Skriv hvor mange lodder du deltager med. Har du ingen blog må du gerne skrive din e-mail-adresse.

Du kan deltage til og med 14. maj 2012 - jeg trækker en vinder 15. maj 2012

mandag den 16. april 2012

På overarbejde...

...er symaskinen i disse dage. Lysten har/er der til at sy - og så gælder det jo om at udnytte det. Timingen er perfekt, da manden i denne uge er begyndt på træningsprogram til marathon. Det betyder at jeg kan "date" symaskinen når drengene er lagt (ville burde måske gøre han selskab på løbeturen eller i fitnesscenteret, meeeen der skal jo være nogle hjemme ved drengene...*host*, *host*).

I dag havde jeg også muligheden for at sy lidt i dagslys - og endnu en kjole kom der ud af det:


Kjolen er syet efter "Multisnit by idé-design"s Baby & Børneserie. Bærestykke er syet i de brune hjerter fra by Graziela (genoptryk) med retrostof som foer. Ellers har jeg brugt brunt babyfløjl og pipingbånd/tittebånd i en varm solgul farve.

Jeg går lidt og leger med tanken om at brodere navnet på den kommende ejer eller et hjerte nedeste i det ene hjørne på kjolen i gult, men kan ikke finde ud af om det vil være synd. Hvad synes du?

Desværre var årsagen til min formiddags fri desværre ikke så hyggelig - Mads skulle til ørelæge i eftermiddags.

Han er i den grad ørebarn - og det ender desværre med endnu en omgang dræn (vi er på den forkerte side af 10 gange) til ham :o(.

Årh, hvor jeg håber det bliver i denne gang, så han ikke behøver at kæmpe med det mere...
Mads' øre-historie kunne desværre udfylde en helt blog efterhånden!!!

Men nu vil jeg ikke tænke mere på det - tror ALDRIG jeg vænner mig til at se ham blive lagt i narkose... :o(

I stedet vil jeg tænke på den søde og dejlige dreng, der inden sengetid kom i tanke om at han havde noget til mig i sin lomme.

Når man har en dreng, der går i børnehave, ved man aldrig helt om det er en god eller dårlig ting. Det kan være alt fra pinde, sten, snegle og det der er værre.

Men i dag var det denne:


"moar, jeg så den var meget større end de andre, og rigtig fin, den har faktisk lidt lyserødt på - og så tænkte jeg, at den skulle være til dig...og måske også lidt til far".

Selvom den nok har været pænere da han plukkede den i formiddags fik han en stor krammer som tak :o) 

Rigtig god aften!

søndag den 15. april 2012

Heldigvis har jeg ikke glemt det...

...altså at sy til drengene - de (mest Jacob) trænger nemlig til nye bukser.
I fredags kom jeg i frokostpausen forbi Boesens Sy- & Stofhus - en butik jeg elsker at besøge. Restekassen er et must at kigge i (har tidligere været heldigt at finde babyfløjl m.m. i den).

Fredag var jeg igen heldig - det fineste stykke mælkedrengstribede buksestof til 20 kr. - HAPS!

Det blev lørdag til hele to nye par bukser til Jacob



...og her "in action":



Både fabrikant og model er godt tilfreds med de nye bukser.

Ellers har vi brugt weekenden (søndag) med gode venner de kom til brunch og det gode vejr blev nydt med en gåtur til legepladsen.


Håber også du har haft en god weekend?

lørdag den 14. april 2012

Aftenarbejde

...er nu ikke så dårligt når kollegaen hedder Pfaff ;o)



Endnu lidt "pigestoffer" har været en tur igennem maskinen.

Denne gang har jeg droppet pipingbånd til fordel for et pyntesting - og det blev faktisk også helt vellykket.

På maven er applikeret et hjerte i retrostof (det er symmetrisk, kan godt se at jeg var lidt for hurtige med at tage billedet - har jeg ikke fået rettet overdelen ud).

Det eneste der mangler for at bukserne er færdige er trykknapper. Dem har jeg ikke flere (ens) af...

fredag den 13. april 2012

Mareridt og drømme

Endelig fredag! Jeg er SÅ klar til weekend. Omrokeringer på jobbet (ikke for mig, men gode kollegaer) og Jacobs lyst og evne til søvn - eller mangel på samme(!) - har sat sine spor...

Ved ikke om det er mareridt han tumler med, men håber snart det vender igen...

Årh, hvor jeg glæder mig til bare at slappe af. Vi har ingen planer i morgen, men søndag får vi besøg af venner, som vi ikke har set i meget laaaaaang tid. Hvorfor er det tiden bare flyver afsted? De kommer forbi med børnene til brunch. Så alt i alt en weekend der tegner til at blive rigtig god ;o)

Her den anden dag fik jeg nyhedsbrev fra Moods.dk. Normalt må jeg indrømme at jeg ofte ikke læser de nyhedsbreve jeg har fået tilmeldt mig, men i stedet ender med at trykke "slet". Men sidst havde jeg jo fri, så kom til at åbne det:

















Sjovt som man (læs: jeg!) så lige pludselig kan begynde at se behov for at udvide vores meget beskedne samling (3 stk fra IKEA) af æggebægre!?! :o)

Disse fine Bordfolk er nemlig kommet i produktion igen!

De malede træfigurer bringer altså gode minder frem, men 100 kr. for et æggebæger (når nu vi sjældent har tid til blødkogt æg om morgenen)? Men til pynt...ja, det ender det nok med når jeg har fundet en "undskyldning" overfor manden (tror der skal arbejdes lidt på det, har lige haft begge biler til syn = meget dyrt!) og inden da, skal jeg også lige have bestemt mig for hvilke og hvor mange jeg gerne vil have skal flytte ind...

Hvilke(n) er din favorit?

God weekend.

Billederne har jeg tilladt mig at låne på Moods.dk lige her (og nej, det er ikke et sponsoreret indlæg, bare mig der dagdrømmer lidt)

tirsdag den 10. april 2012

Det der praktiske...

Altså det dagen i dag skulle gå med, fik følge af lidt tid ved symaskinen.

Jeg skal være faster til en lille pige til august.
Som mor til to drenge trækker "pigefarverne" altså lidt i mig ;o). Det resulterede i dag i en kyse:




...og her på en anden abe (der blev bestukket med en lille æske rice krispies ):




Inden drengene skulle hentes var jeg også et smut i Genbrugen, der (næsten) ligger på vejen.

Det blev til to retro håndklæder (der skal forvandles til hagesmække - så billede kommer først senere) og en stak nye bøger til drengene.

De ser næsten ubrugte ud - og er allerede et stort hit ved Mads.




Samlet pris (bøger + håndklæder) 40 kr., ikke dårligt ;o)

Rigtig god aften!

- Posted using BlogPress from my iPhone